torsdag 24. september 2020 18:37

Kilometerbaseret afgift kun på lastbiler vil føre til massiv omlastning til varebiler

Hvis regeringens forslag om kilometerbaseret afgift på tung transport vedtages i sin nuværende form, vil det føre til massiv omlastning af gods fra relativt effektive lastbiler til mindre effektive varebiler.

Regeringen har i dag præsenteret et forslag til grøn omstilling af transportsektoren. Af forslaget fremgår det blandt andet, at regeringen stiler efter at indføre en kilometerbaseret afgift på tung transport. ITD bakker op om princippet om en sådan afgift, men meget afhænger af den konkrete udmøntning. Det er for eksempel vigtigt, at varebiler omfattes af den foreslåede afgift, så man ikke risikerer massiv omlastning fra store og relativt effektive lastvogne til mindre effektive varebiler, ligesom provenuet bør blive i sektoren, mener ITD.

 

- ITD har tidligere fremsat forslag om indførelse af intelligente kørselsafgifter på erhvervstransport. Kodeordet her er ”intelligent”, og desværre lægger regeringen op til et nyt system, der er alt andet end intelligent, men tværtimod fremmer mere ineffektiv transport i mindre varebiler. Så regeringen må tilbage til skrivebordet og gøre forslaget intelligent i stedet for skadeligt, før ITD kan bakke op, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

 

ITD har tidligere fremsat forslag om indførelse af intelligente kørselsafgifter. Strækningsbaserede afgifter kan tilpasses efter, hvor og hvor langt man kører, ligesom de kan afspejle det aktuelle slid på infrastrukturen.  Ud over at en sådan afgift skal omfatte også varebiler, er det en forudsætning for ITD’s opbakning, at provenuet fra kørselsafgifterne føres tilbage til transportsektoren for at sikre de nødvendige investeringer i infrastruktur, der understøtter vejgodstransporten og fremmer den grønne omstilling inden for erhvervet.

 

Samtidig er det afgørende, at opkrævningen foregår en måde, der gør det nemt for den enkelte vognmand at se omkostningen og evt. viderefakturere den til køberen af transporten.

 

- Det er fornuftigt at følge princippet om, at ”forureneren betaler”, så man kan fremme efterspørgslen efter stadig mere klimavenlig transport. Det vil en intelligent udarbejdet kørselsafgift sikre, da det er den, der får kørslen udført, der bærer omkostningen. Men hvis regeringen fastholder, at varebiler ikke skal betale, går det princip fløjten, og det er ikke intelligent – det er tværtimod relativt dumt, siger Henriette Kjær.

 

Med hensyn til den konkrete udformning af selve teknikken bag, opfordrer ITD regeringen til at lade sig inspirere af eksempelvis det tyske Maut-system.

 

- Der findes i dag velfungerende satellitbaserede systemer, som man med fordel kan kopiere. Vi skal ikke stå i en situation, hvor vi i Danmark på egen hånd udvikler et system, der er så dyrt og kompliceret, at opbygning og drift af det, overgår gevinsterne ved at indføre det. Der kan man med stor fordel vende sig mod for eksempel Tyskland og kopiere, siger Henriette Kjær.

SENESTE ITD NYT
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >
onsdag 28. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen

På lørdag samler vi branchen til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj. Her skal vi omkring både verdenssituationen, dansk politik og transportbranchen, inden vi sætter os til bords med helstegt pattegris og flødekartofler. Vil du med? Så husk, at sidste tilmeldingsfrist er i morgen, torsdag den 29. oktober.

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen >