mandag 22. juni 2020 12:42

Nu er vejen endelig banet for en klimahandlings-plan for transport-sektoren

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en klimaaftale med en række initiativer, der skal bidrage til den grønne omstilling af Danmark. Samtidig markerer aftalen en milepæl for den danske klimaindsats, da der med aftalen nu er taget en principbeslutning om en grøn skattereform med CO2-afgifter. Indholdet i skattereformen skal diskuteres til efteråret, hvor Folketingets partier og regeringen også skal blive enige om en klimahandlingsplan for transportsektoren.

Foto: Ritzau Scanpix

 

Alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, indgik i nat en klimaaftale, der bidrager med en CO2-besparelse på 3,4 millioner ton. Det betyder, at der nu er fundet omkring 20 procent af de CO2-besparelser, som der skal findes frem mod 2030, hvis Danmark skal komme i mål med ambitionen om at sænke CO2-udledningen med 70 procent. Initiativerne inden for transportsektoren er indtil videre kun omtalt i overordnede vendinger, og ITD ser frem til forhandlingerne om den konkrete udmøntning, som skal sikre en hurtig og konkurrencedygtig omstilling.

 

- Hos ITD ser vi frem til, at vejgodstransporten mere aktivt bliver en del af klimahandlingsplanerne. Det er stadigt ukonkret, hvilke tiltag der skal i spil i vores branche, men jo før vi kan komme i gang med forberedelserne frem til 2030, des bedre. For ITD har det aldrig været et spørgsmål om, der skal ske en grøn omstilling af transportsektoren, men udelukkende et spørgsmål om, hvor hurtigt den grønne omstilling kan finde sted. Danske transport- og logistikvirksomheder har nemlig for længst erkendt, at man skal tage hensyn til klimaet og miljøet, når man driver sin forretning, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen. 

 

Med klimaaftalen er banen kridtet op til de vigtige forhandlinger i efteråret, hvor den grønne omstilling af transportsektoren skal fastlægges, og hvor aftalen om en grøn skattereform skal udfoldes. ITD anbefaler, at forhandlingerne om en sektorhandlingsplan tager udgangspunkt i klimapartnerskabernes anbefalinger.

 

- Den grønne omstilling af transportsektoren kræver, at vi gør tingene på en anden måde, end vi gør i dag. Derfor har ITD samlet en lang række forskellige forslag til initiativer i sin egen klimaplan, ligesom ITD aktivt har taget del i arbejdet i Klimapartnerskabet for landtransport, hvor vi bakker helt op om anbefalingerne. Et af de centrale forslag fra både ITD og Klimapartnerskabet er forslaget om at erstatte det nuværende iblandingskrav med et CO2-fortrængningskrav, hvilket reelt være et paradigmeskifte for måden at tænke omstilling af transporten på, siger Carina Christensen.

 

Læs ITD’s klimaplan ”Dansk vejgodstransport mod en grønnere fremtid” her.

 

SENESTE ITD NYT
fredag 09. oktober 2026

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model

Et nyt ministersvar viser, at kun to ruter er godkendt under virksomhedsordningen for dobbelttrailervogntog siden november 2024. Det understreger igen behovet for at foretage screening efter den svenske model, siger køreteknisk ekspert Steffen Johannsen.

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model >
fredag 09. oktober 2026

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse >
torsdag 08. oktober 2026

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder

For at mindske risikoen for bøder i forbindelse med betaling af vejafgift anbefaler vi, at du gennemgår dine Telepass-enheder og kontrollerer, at de er korrekt installeret og tilmeldt de relevante lande. Vi anbefaler desuden, at du udskifter Telepass SAT med Telepass K1.

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder >