ITD: De indbyggede problemer i puljen til den grønne omstilling skal minimeres hurtigst muligt

I sidste uge blev det offentliggjort, hvilke virksomheder, der som de første har fået andel i de i alt 750 millioner kroner, der er afsat til grøn omstilling og effektivisering af vejgodstransporten i 2024-2030. Ansøgningerne til puljen for 2024, der var på 75 millioner kroner og øremærket til indkøb af nye nulemissionskøretøjer og investering i depotladning/-tankning, blev behandlet efter først-til-mølle-princippet, og mange måtte gå forgæves. Transportminister Thomas Danielsen udtalte i går til Lastbilsmagasinet, at midlerne var ”revet væk” på ét døgn. I branchen forlyder det, at det gik endnu hurtigere.

På trods af den store interesse er der endnu ikke meldt noget ud om, hvornår, hvordan eller til hvad der kan søges om tilskud næste gang, og ifølge ministeren må branchen væbne sig med tålmodighed, da udmøntningen af de resterende midler – der er afsat 125 millioner kroner om året i 2025-29 og 50 millioner i 2030 – skal besluttes kollektivt af forligspartierne bag Grøn Fond.

Kassetænkning koster
Hvis den grønne omstilling skal lykkes med den hast, som både politikere og branchen ønsker, er det nødvendigt, at staten investerer i udviklingen, men som ITD tidligere har påpeget, er det beklageligt, at man er endt på en model, hvor det gøres via puljer, der skal ansøges hvert år. Puljer er generelt en administrativt tung og dyr finansieringsform ─ både for staten og for erhvervslivet. Ifølge Vejdirektoratets egne tal har det kostet 1,9 millioner kroner at behandle ansøgningerne til de midler, der var afsat i 2024. Af de afsatte 75 millioner kroner er der derfor kun givet 73,1 millioner i tilskud.

Et andet problematisk element ved statslige puljer er, som ITD har påpeget både i denne og i andre sammenhænge, at de ofte forsinker den ønskede udvikling, fordi den politiske proces trækker i langdrag – præcis som transportministeren beskriver det her. Konkret kan den manglende afklaring omkring puljen til grøn omstilling blandt andet ses i efterspørgslen på nye el-lastbiler. I en konkurrenceudsat branche med små profitmargener, kan mange ikke tåle at risikere at betale fuld pris for noget, som den nærmeste konkurrent kort efter kan købe med statsligt tilskud.

ITD’s formand, John Skovrup Agervig, udtaler:

”Vi er ikke overraskede over disse udfordringer, for det er præcis, hvad vi advarede imod, da man besluttede at omstille transportbranchen via statslige støttepuljer. Det koster tid, penge og forsinker den grønne omstilling. Vi havde håbet på en anden model, men når man nu kører med statslige støttepuljer, så er det vigtigt at få minimeret de indbyggede fejl hurtigt. Konkret er der brug for en hurtigere politisk proces, der kan skabe større klarhed for vognmændene samt en mindre ændring i uddelingskriterierne.”

Store statslige selskaber kom først til mølle

Det fremgår af oversigten over virksomheder, der er blevet tildelt midler i 2024, at Postdanmark og Ørsted var blandt de ansøgere, der var hurtige nok på tasterne og derfor har fået tilskud til henholdsvis indkøb af fire el-lastbiler og etablering af depotladning. Det finder John Agervig Skovrup stærkt kritisabelt:

”Vognmændene vil gerne omstille sig, og der er stor rift om midlerne. Så det er åbenlyst helt urimeligt, at store statslige milliardforetagender skal gøre indhug i en forvejen lille pulje, der langtfra dækker behovet.”

ITD opfordrer til, at kriterierne for uddeling af midlerne fra Grøn Fond gentænkes på en måde, der ikke hæmmer den frie og lige konkurrence på området. Omstillingen af store, overvejende statsejede selskabers drift bør ikke ske via puljemidlerne og dermed på bekostning af de mange private transportvirksomheder, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling, men ikke har det samme administrative beredskab til at komme først til mølle.