Sikring mod illegale immigranter

Transportvirksomheder og deres chauffører skal sikre køretøjer, der kommer ind i Storbritannien, for at forhindre "ulovlige indrejsende". En "illegal immigrant" er en person, der gemmer sig i eller på et køretøj for at undgå at komme igennem den britiske grænsekontrol.

 

Hvis du ikke sikrer dit køretøj, og det konstateres, at du transporterer illegale personer ind i Storbritannien, vil du få en bøde (også kendt som en "civil penalty"). 

 

Du risikerer en bøde på op til 2.000 £ for hver enkelt ulovlig indrejst person, du medbringer. Køretøjets fører, ejer eller lejer kan også få en bøde. 

 

OBS! Storbritannien har meldt ud, at de fra 13. februar 2023 skærper reglerne og hæver bødestørrelsen, hvorefter maksimalbøden fremover er 10.000 £ per ulovlig indrejst person. 

 

ITD opfordrer derfor alle medlemmer, der transporterer gods, der skal til til Storbritannien, i at følge retningslinjerne for at sikre køretøjet og til at blive akkrediteret. Det gælder også, hvis man afleverer trailere til havneterminaler, der skal uledsaget til Storbritannien.

 

Hjælp fra ITD

ITD bistår med at tilpasse dit nuværende system eller med at etablere et effektivt system til sikring mod at illegale immigranter kommer ombord på transporten til Storbritannien. Det indebærer vejledning til:

 

  • Træning og skriftlige instruktioner til chauffører i sikring af køretøjet mod illegale immigranter samt kontrol under transporten
  • Effektive sikringsanordninger til køretøjer (f.eks. låse, sikkerhedssnore og plomber)
  • Tjeklister til registrering af chaufførens kontrol foretaget af køretøjer under turen og som returneres til transportvirksomheden efter transporten
  • Egenkontrol og information til medarbejdere på kontoret

 

Chauffører skal:

 

  • Sikre køretøjet med sikkerhedsanordninger
  • Kontrollere køretøjet for tegn på uautoriseret adgang både ved læsning og ved alle stop undervejs
  • Registrere alle kontroller under hele rejsen på en tjekliste

 

 

I samarbejde med dig rådgiver ITD om eventuelle ændringer/forbedringer af dit system for at overholde de britiske krav. ITD hjælper din virksomhed med at ansøge om akkreditering af din virksomhed ved de britiske myndigheder.

 

Både et effektivt system til at sikre køretøjet mod illegale immigranter samt akkreditering ved myndighederne er afgørende for muligheden for at få nedsat en eventuel bøde.