
Animalsk biprodukt
Her finder du reglerne for animalske biprodukter, der ikke er til konsum.
Animalske biprodukter er alle animalske produkter, hele kroppe eller dele af dyr, som ikke er bestemt til konsum, uanset om de er egnet til konsum eller ej. Det er hensigten, der er afgørende. Animalske produkter bliver animalske biprodukter, så snart det besluttes, at de ikke vil blive anvendt til konsum. Denne beslutning kan ikke gøres om.
Afledte produkter er produkter, der er fremstillet ved en eller flere behandlinger, omdannelser eller trin i forarbejdningen af animalske biprodukter.