onsdag 09. november 2016 15:20

EU godkender dansk grænsekontrol i yderligere tre måneder

EU-Kommissionen tillader, at den midlertidige grænsekontrol i Danmark, Sverige, Norge, Østrig og Tyskland forlænges med yderligere tre måneder. ITD håber, at kommissionen snart genindfører det åbne og velfungerende Schengen-samarbejde.

Tilladelsen fra kommissionen kommer på et tidspunkt, hvor presset på EU’s ydre grænser er signifikant mindre end tidligere, men samtidig befinder et stort antal migranter sig allerede i medlemslande som eksempelvis Grækenland.

 

- Det er beklageligt, at kommissionen endnu engang ser sig nødsaget til at tillade en forlængelse af den midlertidige kontrol. Schengen-samarbejdet har været en enorm gevinst for det europæiske marked og den danske eksport til resten af Europa. Det er afgørende, at vi får styrket de ydre grænser, så vi kan holde de indre åbne, siger public affairs chef i ITD Karen Roiy.

 

EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermans slår dog også fast, at man arbejder hårdt på at vende tilbage til et normalt fungerende Schengen-område. Ifølge Timmermans har kommissionen allerede gjort markante fremskridt, men er der behov for mere tid.

 

- EU-systemet har igangsat en række tiltag, der skal styrke de ydre grænser og løse migrantproblematikken for medlemslandene, men man mangler stadigvæk at implementere disse til fulde. Vi håber, at EU inden snarest kommer helt i mål med den proces, så vi undgår en fortsat forlængelse af de indre grænsekontroller, siger Karen Roiy.

 

Danmark indførte den midlertidige grænsekontrol den 4. januar 2016 i overensstemmelse med Schengen-reglerne, der tillader midlertidig grænsekontrol i op til to år i tilfælde af ekstraordinære situationer. Fredag den 11. november 2016 kommer en afgørelse på, hvordan Danmark og Sverige løser den nuværende grænsekontrol mellem de to lande.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >