onsdag 09. november 2016 15:00

EU’s arbejdsprogram for 2017

Kommissionen offentliggjorde i oktober i år arbejdsprogrammet for 2017, hvor de længe ventede transportinitiativer endeligt formelt indgår. ITD, vejgodstransportens brancheorganisation, har tiltro til, at der bliver lyttet til branchen i det forestående politiske arbejde i EU.

Præsident Jean-Claude Juncker har fremsat ti politiske fokusområder, heriblandt vækst og investeringer, jobskabelse, digitalisering og miljø, som grundlag for kommissionens arbejde i det kommende år.

 

- Kommissionens fokusområder ligger helt i tråd med ITD’s politiske mærkesager, så vi er overordnet set tilfredse med udspillet. ITD arbejder fortsat målrettet med at skabe de bedste betingelser for vores medlemmer inden for alle relevante områder i transport- og logistikbranchen, siger public affairs chef i ITD Karen Roiy. 

 

Særligt for transportområdet skal kommissionen i det kommende år se nærmere på en række vigtige initiativer. Det gælder blandt andet de fælles regler for adgang til markedet og betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet, herunder de sociale forhold i transport- og logistikbranchen.  

 

- Transport- og logistikbranchen går et vigtigt og travlt år i møde med kommissionens præsentation af transportinitiativerne. Det er ingen hemmelighed, at transportsektoren har behov for klare fælles EU-regler, der implementeres ens i samtlige medlemslande. Med de kommende initiativer er kommissionen inde i maskinrummet og arbejde med helt centrale områder for vores branche, siger Karen Roiy og tilføjer:    

 

- Det får stor betydning for vores medlemmer, hvordan lovgivningen fremadrettet bliver skruet sammen. Vi har igennem de sidste år været i løbende kontakt med kommissionen, parlamentet og øvrige relevante aktører i EU-systemet samt forskellige samarbejdspartnere for at sikre størst mulig indflydelse.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
torsdag 27. august 2026

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift

Flere danske vognmænd har hundredtusindvis af kroner bundet hos staten efter fejlopkrævninger af kilometerbaseret vejafgift. Nu beder International Transport Danmark (ITD) skatteministeren gribe ind.

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift >
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >