torsdag 15. december 2016 12:34

Faste rammer for adgangen til det europæiske transportmarked er nødvendig

Varestrømmen i Europa er dybt afhængig af adgangen til det europæiske transportmarked, hvor fælles faste rammer er nødvendige for et velkørende indre marked. ITD, vejtransportens brancheorganisation, opfordrer til klare regler for den internationale godskørsel.

I det kommende år vil Kommissionen revidere de fælles regler for adgangen til markedet for den internationale godskørsel. Det gælder ikke mindst reglerne omkring cabotage, hvor de nuværende uklare definitioner fører til forskellig fortolkning og disproportionale sanktioner i medlemslandene.

 

- Det er problematisk for transport- og logistikvirksomhederne, at de skal forholde sig til mange forskellige nationale fortolkninger. For eksempel er det meget forskelligt, hvordan medlemsstaterne definerer en cabotagetur, hvilket også understreges af Kommissionens sager mod Danmark og Tyskland. Det har stor betydning for, hvilken lovgivning der gør sig gældende, siger jurist i ITD Maria Feldberg og tilføjer: 

 

- I forhold til sanktionerne savner disse ofte proportionalitet. Der skal naturligvis være mærkbare sanktioner for forsætlige overtrædelser af lovgivningen, som ved overskridelser af det tilladte antal ture eller antal dage. Til gengæld savner vi proportionalitet ved utilsigtede hændelser, hvor transportøren ellers kan bevise, at transporten har været lovlig. Der begås menneskelige fejl i alle erhverv, men så længe de kun har en formel betydning, bør myndighederne tage hensyn hertil.

 

I samme ombæring kigger Kommissionen også på de fælles regler om betingelserne for udførelsen af vejtransporterhvervet. Ifølge ITD er der ikke behov for at ændre i det eksisterende regelsæt, men i stedet få ensrettet håndhævelsen og myndighedssamarbejdet.

 

- Der er som sådan ikke noget i vejen med de eksisterende regler. Problemet er nærmere, at de nationale myndigheder implementerer og håndhæver den europæiske lovgivning forskelligt. Så vi ønsker et bedre samarbejde mellem myndighederne på tværs af grænserne. Derfor har ITD foreslået Kommissionen at fastsætte nogle formelle og specifikke rammer, hvor de enkelte nationale myndigheder har pligt til at reagere på forespørgsler fra andre medlemslande, siger Maria Feldberg.

 

Kommissionen offentliggør revisionen af adgangen til det europæiske vejtransportmarked i første halvdel af 2017.

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >