onsdag 05. oktober 2016 15:39

Kan ægteskabet mellem lastbil og diesel holde?

Den internationale vejtransportorganisation, IRU, var vært, da EU-Kommissionen, eksperter og transport- og logistikorganisationer fra hele Europa diskuterede fremtidens køretøjer på en international konference om miljøforhold. ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, efterspørger bedre data på området.

På konferencen blev gas, el og biobrændsel alle nævnt som mulige erstatningsforslag til den udskældte diesel, der i dag udgør den primære energikilde i transport- og logistiksektoren. Derudover fremførte eksperter en række andre teknologiske tiltag og lavt hængende frugter, som kan være med til at mindske branchens miljømæssige aftryk, eksempelvis øgede vægt og dimensioner. 

 

- Vi vil gerne støtte ønsket om, at fremtidens lastbiler skal være så miljøvenlige som overhovedet muligt, men hvilke teknologier, som bedst bidrager hertil, er fortsat uvist. I transport- og logistikbranchen sker indtjeningen ofte på marginen, så det skal kunne betale sig for virksomhederne at skifte fra fx diesel til en anden energikilde, siger public affairs chef i ITD, Karen Roiy, og fortsætter:  

 

- Derudover skal infrastrukturen omkring kommende brændstoffer være på plads, så chaufførerne kan tanke på hele det europæiske netværk. Derfor giver det rigtig god mening at starte med køretøjer, der alene kører lokalt eller regionalt - og vente med langturene til nævnte infrastruktur er opbygget. 

 

Fra de deltagende organisationer var der et fælles ønske om, at kommissionen inddrager alle transportformer og ser på hele logistikkæden, så fremtidig miljødata giver et mere retvisende billede af emissionerne fra såvel den samlede transportbranche som de enkelte transportformer. 

 

- Vi tager gerne vores del af ansvaret for en mere grøn fremtid. Lastbiler, busser og andre tunge køretøjer står i dag for ca. 30 procent af C02-emissionerne på vejene i Europa, men vi skal huske, at der skal være proportionalitet i tingene, og de politiske tiltag skal være funderet på et solidt evidensbaseret grundlag. Derfor bør vi også sikre os, at vi får skabt et så konkret billede som muligt af den samlede mængde udledning i Europa, så vi kan sætte direkte ind over for de sektorer og transportformer, der i dag står for den største C02-udledning i Europa, siger Karen Roiy.

 

EU præsenterede tilbage i juli en fælles europæisk strategi for lavemissionsmobilitet, hvis formål er at reducere emissionerne fra transport med mindst 60 procent inden 2050 i forhold til 1990-niveauet. Den kommer til at udstikke retningen for kommende lovgivning i EU-regi.

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >