mandag 15. august 2016 16:13

Lastbilproducenter får rekordbøde for karteldannelse

Ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager har en række af de største lastbilsproducenter i Europa forbrudt sig mod EU’s konkurrenceregler, hvilket har udløst en bøde på 22 milliarder kroner. ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, tager afstand fra enhver form for snyd i branchen.

MAN, Volvo/Renault, Daimler, Iveco og DAF har i perioden fra 1997 til 2011 været involveret i karteldannelse vedrørende koordinering af priser, timing for indførelsen af nye miljøteknologier og for at tørre selvsamme teknologiomkostninger af på kunderne. MAN slipper for straf, da virksomheden var med til at afsløre svindlen.

 

- I ITD ser vi meget alvorligt på kartelsagen. Transport- og logistikbranchen er kendetegnet ved hård konkurrence, hvor indtjeningen ofte sker på marginen, så det giver sig selv, at enhver form for snyd og karteldannelse er til skade for hele branchen, siger public affairs chef i ITD, Karen Roiy.

 

De involverede lastbilvirksomheder står tilsammen for 90 procent af alle mellemtunge- og tunge lastbiler, der produceres i Europa. Det kan dog blive svært for kunderne at få erstatning i forbindelse med lastbilsgiganternes karteldannelse. 

 

- Forudsat at kravet ikke er forældet, er der en række betingelser, som skal være opfyldt, før et eventuel erstatningskrav kan gennemføres. Fx er en af betingelserne, at de pågældende kunder skal kunne dokumentere, at de har lidt et tab som følge af karteldannelsen. Det kan være en relativ problematisk opgave, siger jurist i ITD, Simon Bøgesvang.

 

ITD afventer fortsat den endelige version af EU-kommissionens beslutning og følger udviklingen omkring muligheder for erstatning.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >