tirsdag 20. december 2016 08:05

Nye mulige åbninger i EU-kartelsag

Det klarer en smule op for de mange danske transport- og logistikvirksomheder, der netop nu afventer, om de har en sag eller ej i forbindelse med den store EU-kartelsag mod en række store lastbilproducenter. ITD og ITD’s juridiske samarbejdspartner ITD HjulmandKaptain ser muligheder i den netop vedtagne konkurrenceerstatningslov.

Der er positivt nyt i sagen vedrørende den igangværende kartelsag mod en række store lastbilproducenter. Vedtagelsen af den såkaldte konkurrenceerstatningslov betyder nemlig, at der nu foreligger en ramme for at søge erstatning, som Danmark ikke tidligere har haft.


Det er klart, at vi står meget stærkere med konkurrenceerstatningsloven. Det betyder, at vi har en platform, som vi kan starte ud fra, og det er vigtigt set med juridiske øjne, siger Simon R. Bøgesvang, jurist og juridisk konsulent for ITD.

 

Samtidig giver den nye lov vognmændene en lang række værktøjer, der gør arbejdet under en retssag lettere. Eksempelvis kan vognmændene bruge loven til at få dokumentation ud af forhandlerne, få hjælp af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at opgøre kravet og få udsat sagen, hvis man er i forligsforhandlinger.

 

- Med de nye regler har vi pludselig fået nogle værktøjer, som vi kan benytte konstruktivt i vores arbejde med EU-sagen. Man skal være opmærksom på, at særlige EU-regler medfører, at danske domstole skal lægge kommissionens forlig med lastbilsproducenterne til grund ved en kommende retssag. Vognmændene skal dermed ikke til at bevise, at der har fundet en overtrædelse sted, men kan nøjes med at anlægge sag og få opgjort kravet, siger Simon R. Bøgesvang.

ITD arbejder på nuværende tidspunkt på at få medlemmer og ikke-medlemmer til at tilkendegive, om man er interesseret i at deltage i et gruppesøgsmål.

 

ITD understreger desuden, at det tidligere har været fremme i medierne, at vognmænd kan kræve erstatning af MAN, Daimler, Volvo/Renault, Iveco, DAF eller Scania. Scania er imidlertid ikke en del af forliget og undersøges fortsat af kommissionen.

 

Hvis man ønsker at være en del af det gruppesøgsmål, som ITD arbejder på at samle, så skal man rette henvendelse til Simon R. Bøgesvang.

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >