tirsdag 21. marts 2017 08:57

Får du flere eller færre affaldsopgaver i fremtiden?

Regeringen vil lave en yderligere liberalisering af affaldsmarkedet, og hvad betyder det for din virksomhed? Det kan du klogere på, når ITD holder møde om strategien i Nyborg torsdag den 6. april.

Regeringen har fremlagt et forslag til strategi for yderligere liberalisering af affaldsmarkedet. Derfor inviterer ITD til møde om de mulige konsekvenser torsdag den 6. april fra klokken 14 til 17 i Nyborg.

 

Baggrunden er den nye forsyningsstrategi, hvor der blandt andet lægges op til, at virksomheder skal indgå aftale med private affaldsvirksomheder om håndtering af alt affald. Der lægges også op til en mulighed for selv at vælge forbrændingsanlæg, når affald skal brændes. Og så skal danskerne selv kunne vælge private affaldsaktører til håndtering af deres genanvendelige husholdningsaffald.

 

ITD har inviteret Energistyrelsens specialkonsulent Louise Brix til at gøre alle klogere på forsyningsstrategien. Hun vil primært tale om forbrændingsegnet erhvervsaffald (fase 2), genanvendeligt husholdningsaffald og den kommunale rolle i fremtidens affaldsmarked.

 

Men Louise Brix vil naturligvis også fortælle, hvad konkurrence-udsættelse i affaldssektoren kommer til at betyde for ITD’s medlemmer.

 

Efterfølgende vil der være debat om, hvordan transportbranchen mener, at fremtidens affaldsmarked skal fungere.

 

Fra ITD deltager erhvervspolitisk konsulent Lasse Kristoffersen samt specialkonsulent Camilla Wiig.   

 

Alle interesserede ITD-medlemmer kan deltage i mødet, og du kan herunder se, hvordan du tilmelder dig.

 

Mødet er en del af ITD Netværk Affald, og vil du være en del af netværket, så kontakt ITD.

 

Dato, tid og sted

Mødet finder sted torsdag den 6. april 2017 fra klokken 14 til 17 på Nyborg Strand, Hotel og Konferencecenter, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.

 

Tilmelding

Tilmeld dig på mail til Camilla Wiig: cw@itd.dk senest den 29. marts 2017.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 29. juli 2026

“Vognmanden” gør sommerstatus

I det nye afsnit af ITD's podcast “Vognmanden” samler værterne op på et begivenhedsrigt første halvår i branchen og ser frem mod nogle af efterårets vigtigste dagsordener.

“Vognmanden” gør sommerstatus >
mandag 20. juli 2026

Italien får opbakning i sag om østrigske kørselsforbud

Generaladvokaten ved EU-Domstolen vurderer, at Østrigs natlige, vinterlige og sektorale kørselsforbud på motorvejene A12 og A13 er i strid med EU-retten. Det er en vigtig opbakning til den kritik, som ITD har rejst gennem flere år.

Italien får opbakning i sag om østrigske kørselsforbud >
torsdag 16. juli 2026

E45/E20 ved Kolding: Ændringer i vejarbejdet fra uge 34

Vejdirektoratet har orienteret os om kommende ændringer i vejarbejdet på E45/E20 nord om Kolding. Fra uge 34 bliver frakørsel 63 Bramdrupdam spærret i sydgående retning, og der skal udføres aften- og natarbejde under broen ved Vejlevej.

E45/E20 ved Kolding: Ændringer i vejarbejdet fra uge 34 >