onsdag 05. april 2017 12:28

ITD arbejder for digitalisering af transportdokumenter i EU-Kommissionen

ITD bidrager til at forme den digitale dagsorden i Bruxelles med henblik på at lette den elektroniske udveksling af data. Det skal ske ved at fjerne tekniske, operationelle og administrative hindringer, der er knyttet til transportdokumenter.

En af EU’s prioriteter er en bedre udnyttelse af de muligheder, som digitale teknologier tilbyder. Specielt i transportsektoren er den digitale dagsorden presserende, og der arbejdes med udfordringerne i EU-Kommissionens digitale transport- og logistikforum DTLF. Forummet arbejder for at standardisere transportdokumenter, sikre databeskyttelse og cybersikkerhed. Samtidig er et af målene i DTLF at få myndigheder til gensidigt at anerkende og øge brugen af e-transportdokumenter for dermed at skabe nye forretningsmuligheder for de europæiske transport– og logistikvirksomheder.

- Ved at digitalisere adgangen til transportdata, køretøjsdata og chaufførens kvalifikationer simplificeres ikke bare informationsstrømmene, men det vil i høj grad også reducere de administrative byrder og omkostninger. Desuden vil det mindske unødig ventetid langs de europæiske veje, når en lastbil skal tjekkes, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD og leder af en af DTLF’s arbejdsgrupper for transportrelaterede dokumenter.

 

Senest har gruppen drøftet samspillet mellem data i forskellige dokumenter, certifikater mv., og lanceringen af en undersøgelse rettet mod virksomhederne og de kontrollerende myndigheder. Arbejdet skal på sigt føre til et konkret udspil fra Kommissionen, der muliggør, at certifikater, dokumenter og lignende, som vedrører køretøjerne, kan tilgås digitalt og på tværs af landegrænser.

 

- Det giver god mening at gøre de dokumenter, branchen bruger i deres daglige arbejde, digitale og tilgængelige ét sted, så de kan tilgås af alle relevante aktører, hvilket vil gavne både danske og andre europæiske transport- og logistikvirksomheder, siger Jørn-Henrik Carstens.

 

DTLF mødes næste gang til plenarmøde den 26. april 2017.

 

Brugerundersøgelsen kan findes her: https://www.surveymonkey.com/r/DTLF_SG1_T3_Digital_Documents_Vehicles

 

 

 

 

 

(Foto: Colourbox.com)

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >