torsdag 17. august 2017 12:14

ITD opruster arbejdsmarkedspolitisk indsats

Adgang til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for transport- og logistikvirksomhederne. Derfor vil ITD fremadrettet styrke den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Den nye afdeling, ITD Arbejdsmarked, vil ud over arbejdsmarkedspolitisk varetagelse også skulle yde målrettet rådgivning til medlemmerne om personale- og ansættelsesforhold, uddannelse og kompetenceudvikling samt rekruttering. ITD Arbejdsmarked vil også have ansvar for den fortsatte udbygning af ITD Arbejdsgiver.

Behovet for en stærk arbejdsmarkedspolitisk indsats og ikke mindst en målrettet rådgivning om ansættelsesret, uddannelse og rekruttering fylder stadig mere for transport- og logistikvirksomhederne. Derfor vil ITD nu oprette en ny afdeling, ITD Arbejdsmarked, der skal imødegå det behov hos medlemmerne:

 

- Oprettelsen af ITD Arbejdsmarked er en styrkelse af vores arbejdsmarkedspolitiske indsats og rådgivning. Vi oplever en stor efterspørgsel på adgang til kvalificeret arbejdskraft samt et stort behov for rådgivning omkring ansættelsesret, uddannelse og rekruttering i transport- og logistikbranchen. Derfor opruster vi nu vores indsats på området, siger ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.

 

ITD Arbejdsmarked vil samtidig være ansvarlig for den fortsatte udbygning af ITD Arbejdsgiver, der på ganske kort tid er blevet en succes. ITD Arbejdsgiver indgik den første overenskomst med Krifa i foråret 2016 – og i dag tæller arbejdsgiverforeningen mere end 90 medlemmer. Der blev tegnet en ny etårig overenskomst den 1. juli 2017.

 

ITD går nu i gang med at rekruttere en stærk profil til posten som chef for ITD Arbejdsmarked. Den nye chef skal samtidig varetage stillingen som direktør i ITD Arbejdsgiver. Den nuværende direktør i ITD Arbejdsgiver, Kim Høi, er for nylig udnævnt til direktør i FDE A/S og VIALTIS. Kim Høi fortsætter som direktør i ITD Arbejdsgiver indtil en ny person er på plads. 

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
fredag 12. juni 2026

Skal du køre studenter? Få et overblik over de forskellige regler her

Det er igen blevet sæson for den traditionsrige eksamenskørsel, og hvis du planlægger at lægge køretøj til, kan du her læse om alt, hvad du skal forberede og vide inden og under kørslen.

Skal du køre studenter? Få et overblik over de forskellige regler her >
torsdag 11. juni 2026

Har du Telepass gennem VIALTIS? Husk at få Holland aktiveret

Fra den 1. juli 2026 indfører Holland en kilometerbaseret vejafgift. Har du Telepass gennem VIALTIS, skal du kontakte os, så vi kan tilføje Holland til din enhed.

Har du Telepass gennem VIALTIS? Husk at få Holland aktiveret >
torsdag 11. juni 2026

Vejarbejde medfører kortvarig spærring ved frakørsel 62 Kolding Ø

Frakørsel 62 Kolding Ø vil være spærret i sydgående retning mod Kolding fra onsdag den 17. juni 2026 kl. 18.30 til torsdag den 18. juni 2026 kl. 06.00. Hvis du skal mod Kolding Ø/Kolding Havn, skal du ud på en mindre omkørsel.

Vejarbejde medfører kortvarig spærring ved frakørsel 62 Kolding Ø >