lørdag 29. april 2017 18:10

ITD tager en time out i forhold til offensiv medlemshvervning

ITD har de seneste fem år fået rigtig mange nye medlemmer, så brancheorganisationen nu har over 800 medlemmer. I 2017 vil ITD have fokus på at pleje de nuværende medlemmer, og derfor tager brancheorganisationen en ”time out” i forhold til en offensiv medlemshvervning.

På fem år er der kommet 40 procent flere medlemmer til ITD, og i 2016 meldte 88 nye medlemmer sig ind i ITD, som nu tæller 823 medlemmer.

 

Hos ITD er man glade for medlemstilgangen, men flere medlemmer - optaget på meget kort tid - betyder dog også et stort pres på ITD’s ydelser. Det fortæller Carina Christensen, direktør for ITD.

 

- Vi er stærkt optaget af fortsat at kunne yde et meget højt serviceniveau, at bevare nærheden til hvert enkelt medlem og at være en relevant og dygtig samarbejdspartner, så derfor har vi brug for at pleje vores eksisterende medlemmer og tid til eftertanke i forhold til at ”genfinde” ITD’s identitet som forening i lyset af den nye medlemssituation. Der er behov for en ”timeout” i forhold til vores hidtil meget offensive medlemshvervning, så vi vil i resten af året slippe ”foden fra speederen” i forhold til vores offensive medlemshvervning. Vi byder selvfølgelig stadig velkommen til nye medlemmer, der selv henvender sig, siger hun.

 

Sideløbende med opbremsningen sætter ITD gang i et strategiarbejdet, der skal fokusere på to ting. For det første hvordan foreningen kan højne det faglige niveau og opkvalificere vores rådgivning og ydelser, så der sikres en endnu mere kompetent og professionel betjening af vores medlemmer. For det andet hvordan ITD kan blive stærkere og skarpere i det politiske arbejde ude og hjemme.

 

- Vi vil især gerne være endnu dygtigere til at betjene de mange af vores medlemmer, der har vækstambitioner og ekspansionsplaner nationalt og internationalt, og som kan og vil bringe det danske transporterhverv fremad, siger Carina Christensen.

 

Foto: ITD

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >