onsdag 26. april 2017 09:46

ITD uddanner praktiske ledere

ITD har netop afsluttet ”Praktisk Lederuddannelse” på Århus Business Academy efter et halvt år med undervisning. 18 personer fik diplom.

En gruppe ledere og mellemledere har fået flere værktøjer i rygsækken på holdet "Praktisk Lederuddannelse", som ITD har sammensat med Århus Business Academy i samarbejde med Danske Speditører og Danske Busvognmænd.

Holdet har siden september gennemført en grundlæggende lederuddannelse, der gør dem i stand til at varetage deres opgaver som leder på en mere bevidst og kompetent måde. Emner som konflikthåndtering, fordeling af arbejde, familie, mig selv, prioritering af tid og opgaver, coaching, involvering og meget mere har været pensum over de 15 undervisningsdage, som uddannelsen har varet.

- Jeg er blevet meget mere kompetent til at varetage mine opgaver som leder, nævnte flere deltagere under den afsluttende opsamling af uddannelsen, fortæller Jørgen Smed, uddannelsesansvarlig hos ITD.

18 personer fik diplom, og lederne skal nu sammen med deres medarbejdere omsætte undervisningen til at udvikle virksomheden og dem selv.

ITD tilbyder lederuddannelser på alle niveauer. Se mere på itd.dk/uddannelse.

 

 

 

 

 

(Foto: ITD)

SENESTE ITD NYT
torsdag 27. august 2026

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift

Flere danske vognmænd har hundredtusindvis af kroner bundet hos staten efter fejlopkrævninger af kilometerbaseret vejafgift. Nu beder International Transport Danmark (ITD) skatteministeren gribe ind.

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift >
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >