Ny taxilov skaber uklarhed om overenskomster
Allerede ved vedtagelsen af taxiloven viser der sig uklarhed om fortolkningen af loven i forhold til overenskomster. Et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fortolker, at de tre nuværende landsdækkende overenskomster på taxiområdet alle er repræsentative, da de er indgået af repræsentative arbejdsmarkedsparter. Derimod mener mindretallet, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet, at det er niveauet for overenskomsterne, der skal gælde, og at man vil have retstilstanden tilbage til før NORTRA-dommen. Denne dom gjorde op med det monopol på overenskomster, som gjaldt før i tiden.
ITD Arbejdsgiver, som repræsenterer medlemmer i den danske vejgodstransport, mener, at det er en meget uheldig situation.
- I forarbejdet til loven kan vi se, at politikerne ikke er enige om, hvad de faktisk har vedtaget, og det er noget kludder. For det skaber usikkerhed om, hvordan loven skal efterleves, og det kan ingen parter være tjente med, siger direktør i ITD Arbejdsgiver, Trine Schiørring Plesner.
Der er slet ikke behov for, at politikerne blander sig i den danske model og laver micromanagement på dette område.
- Man skal ikke i Folketinget beslutte, hvilken overenskomst der skal gælde for et område. Det skal arbejdsgiverforeninger og fagforeninger selv forhandle. Sådan laves der landsdækkende overenskomster, der sikrer ordentlige vilkår for løn, pension og arbejdstid, tilføjer Trine Schiørring Plesner.
Hun frygter, at forslaget på taxaområdet er første skridt på vejen til, at politikerne vil trække samme model ned over vejgodstransporten og derved bestemme, hvilken overenskomst transportvirksomhederne skal følge.
- Lovgivningsmæssigt tilsidesætter man den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler deres overenskomster og bliver enige om løn- og ansættelsesvilkår, som balancerer de to parters interesser. Det er skidt, når politikerne peger på bestemte overenskomster og tvinger en branche til at følge disse uden skelen til, at der findes andre overenskomster, som bygger på andre lønmodeller og for eksempel har højere pensionssats, men lavere ulempetillæg, siger Trine Schiørring Plesner.
Foto: Colourbox
