onsdag 08. marts 2017 09:04

PostNord-regning på 2,3 mia. kroner på vej til danske vognmænd

PostNords ønske til politikerne om en milliardindsprøjtning for at sikre selskabets overlevelse i Danmark er en åben dør for unfair konkurrence på transport- og logistikområdet. Sådan lyder vurderingen fra administrerende direktør Carina Christensen, der frygter, at et statsstøttet PostNord kan presse markedsprisen og kuldsejle det danske transport- og logistikmarked.

Dagens udmelding fra PostNord om, at man over de kommende år har behov for statslige støttemidler på 2,3 milliarder kroner, slår ned som et lynnedslag i den danske transport- og logistikbranche.

 

En eventuel politisk redning af et skrantende PostNord i Danmark rammer nemlig ikke alene de danske brevmodtagere og skatteyderne, men er et reelt skud for boven for en i forvejen konkurrenceudsat transport- og logistikbranche, fordi PostNord i deres strategi planlægger at gå ind på stykgodsmarkedet.

 

-Redningsplanen for PostNord må ikke skævvride konkurrencen i transport- og logistiksektoren, lyder det fra Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, som fortsætter:

 

- Hvis man fra politisk hold giver PostNord en saltvandsindsprøjtning i den størrelsesorden, som der er tale om her, så vil det kuldsejle den danske transport- og logistikbranche. Nu kender vi ikke den endelige politiske løsning, men jeg frygter på mine medlemmers vegne, at vi pludselig står over for en ny spiller i markedet, der kan underbyde os alle med statens penge i ryggen. Det må ikke ske. Vi har derfor en klar forventning om, at transportminister Ole Birk Olesen følger sagen meget tæt og tager vores forbehold med ind i sagen, siger Carina Christensen.

 

Hun understreger, at transportvirksomhederne er afhængige af ordentlige rammevilkår for vækst. Det forudsætter blandt andet et afbalanceret liberaliseret marked for godstransport, hvor man ikke skal konkurrere mod et statsstøttet selskab.

 

- Vi vil følge denne sag helt til dørs, og vores opfordring til politikerne er forsat helt klar. Tænk jer godt om. Det her handler ikke kun om PostNords overlevelse, men om sikringen af de godt 45.000 danskeres arbejdspladser i transport- og logistikvirksomheder landet over, siger Carina Christensen med henvisning til hendes medlemmer.

 

ITD’s medlemmer beskæftiger cirka 20.000 ansatte.

 

 

 

 

 

(Foto: PostNord)

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >