mandag 08. maj 2017 13:50

Tema: Kommissionens kommende vejpakke – ambitioner og forventninger

Europa-Kommissionen lægger i disse dage sidste hånd på vejpakken. Pakken forventes at blive offentliggjort den 31. maj 2017 og vil få afgørende betydning for danske transportvirksomheders aktiviteter.

De kommende initiativer i vejpakken forventes at adressere de mest presserende spørgsmål og udfordringer i den europæiske vejtransportsektor netop nu og kan grundlæggende inddeles i tre søjler – markedssøjlen, afgiftssøjlen og den sociale søjle. Kommissionen har udmeldt, at man med revisionerne vil præcisere gældende regler særligt med henblik på at gøre kontrol og håndhævelse nemmere i praksis.

 

Et velfungerende indre marked er afgørende for transportbranchen

Det forventes, at Kommissionen i høj grad vil beskæftige sig med problemstillinger, som vedrører adgangen til erhvervet og markedet. Særligt presserende udfordringer er spørgsmålet om cabotage og datterselskaber i udlandet.

 

EU-debatten om ulovlige selskabskonstruktioner i Europa har presset Kommissionen til at revidere EU-lovgivningen om etablering af forretningssted. Revisionen vil sigte på at forbedre grænseoverskridende samarbejde mellem medlemslande, ligesom revisionen skal sikre bedre håndhævelse af de relevante bestemmelser, blandt andet ved at stille en række konkrete krav til en virksomhedsetablering. 

 

Også i spørgsmålet om cabotage er der behov for mere præcise regler. EU’s cabotageregler og særligt fortolkningen heraf har givet anledning til stadig flere debatter i EU-medlemslandene. Dette har fået Kommissionen til at arbejde med en ny definition af cabotage. ITD støtter op om dette arbejde.

 

Den sociale dagsorden

Transportsektoren har i den seneste tid været ramt af nationale særregler, hvor fem lande har indført mindsteløn med forskellige dokumentationskrav for at overholde mindstelønnen. Reglerne forpligter transport- og logistikvirksomheder til at betale deres chauffører i overensstemmelse med de nationale regler om mindsteløn, når chaufførerne kører cabotage og international transport i værtslandet. De forskellige dokumentationskrav har ledt til store administrative byrder for såvel virksomheder, chauffører og myndigheder. Der et behov for, at EU-medlemslandene fortolker reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ens og finder særlige løsninger for transportbranchen. ITD forventer derfor, at Kommissionen tager fat i problemet med den voldsomme administrative byrde, som strider mod principperne i det indre marked og hæmmer den europæiske vækst.

 

Vejen videre

Den 31. maj 2017 forventes de præcise initiativer at blive fremlagt, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet skal forhandle initiativerne på plads. ITD vil i alle faser af forhandlingerne proaktivt arbejde for at fremme medlemmernes interesser.

 

 

 

 

 

(Foto: Colourbox.com)

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >