onsdag 15. marts 2017 10:02

Kontant bonus til alle kunder i ITD’s forsikringsordning

Til september får alle kunder i ITD’s forsikringsordning udbetalt en kontant bonus på otte procent af deres forsikringspræmie for 2016 af Tryghedsgruppen.

Igen i år har Tryghedsgruppen, som er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg, besluttet at udbetale en kontant bonus til forsikringstagere af Tryg forsikring. Det betyder, at Tryghedsgruppen udbetaler en bonus til alle kunder i ITD Forsikring, som kommer til at udgøre otte procent af forsikringspræmien for 2016.

 

- I ITD Forsikring er vi meget tilfredse med, at Tryghedsgruppen igen i år har valgt at udbetale bonus til kunderne. Det betyder nemlig, at kunder i ITD’s forsikringsordning vil få penge retur helt automatisk, siger Arne H. Hansen, direktør for ITD Forsikring.

 

Den kontante bonus udbetales senere end sidste år, fordi Tryghedsgruppen på nuværende tidspunkt undersøger med SKAT, om bonussen kan trækkes som aktieindkomst frem for personlig indkomst, som udgør 27 procent for private og 22 procent for erhverv. Tryghedsgruppen forventer svar fra SKAT inden sommerferien.  

 

- Vi er blevet orienteret om, at forsikringskunder, herunder kunder med ITD’s forsikringsordning, vil blive kontaktet pr. brev eller e-Boks i løbet af juni måned. Kunderne kan forvente, at bonussen udbetales i løbet af september måned, siger direktør for ITD Forsikring Arne H. Hansen.

 

Få yderligere information om Tryghedsgruppens bonusudbetaling her.

SENESTE ITD NYT
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >