onsdag 16. maj 2018 09:53

Højere måltal for udbud af offentlige opgaver er et godt og tiltrængt initiativ

Regeringen vil nu hæve måltallet for antallet af de offentlige opgaver, som kommuner, regioner og stat skal sende i udbud. Det er et godt og tiltrængt initiativ, som forhåbentlig vil medføre, at kommunerne eksempelvis sender flere affaldsindsamlingsopgaver i udbud, mener ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Det går for langsomt for det offentlige med at få sendt opgaverne i udbud, og derfor vil regeringen nu sætte nye klare 2025-mål for kommuner, regioner og stat, fremgår det af et nyt udspil fra erhvervsminister Brian Mikkelsen.

 

I de kommende økonomiforhandlinger med kommuner og regioner lægger regeringen i sit udspil op til, at kommunerne i 2025 skal sende 35 procent af sine opgaver i udbud. Det nuværende krav er 27,1 procent. Regionerne skal sende 25 procent af opgaverne i udbud mod 19,1 på nuværende tidspunkt, og for statens vedkommende skal måltallet hæves fra 28,8 til 35 procent af opgaverne i udbud i 2025.

 

  • Det er meget positivt, at regeringen nu vil hæve måltallet for antallet af offentlige udbud. Det er hårdt tiltrængt blandt andet inden for affaldsindsamling, hvor vi i transportbranchen oplever stor og unfair konkurrence fra kommuner, som vælger selv at håndtere affaldet i stedet for at sende opgaven i udbud. Vi betragter klart affaldsindsamling som en opgave, der bør løses i privat regi. Det her udspil er et vink med en vognstang til det offentlige om, at de skal sætte skub i udbudsprocesserne og lade være med at konkurrere med de private aktører på markedet, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

For at lette området for udbud vil regeringen også genoprette et forum for offentlige udbud og lave et servicetjek af eventuel lovgivning, som begrænser antallet af offentlige udbud.

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >