onsdag 05. september 2018 12:58

Indbyggere fra Varde besøgte Lastbilkaravanen

I disse dage kører ITD’s landsdækkende trafiksikkerhedskampagne ”Lastbilkaravanen” rundt til 2.600 skoleelever i fem danske kommuner. Men tirsdag den 4. september 2018 var det ikke kun elever, der kunne synge og danse sammen med Magda og Lastbilkaravanen. Kampagnen havde åbnet dørene for offentligheden, og arrangementet var velbesøgt.

Mange børn tog deres forældre med til en aktiv eftermiddag på Cirkuspladsen i Varde, hvor de mødte lastbiler og fik sig en snak med chaufførerne fra lokale vognmandsvirksomheder.

ITD har som et nyt forsøg åbnet dørene til Lastbilkaravanen, for at så mange som overhovedet muligt får chance for at stifte bekendtskab med Lastbilkaravanen og budskabet om sætte fokus på trafiksikkerhed.

Der var besøgende i alle aldre, og mange udnyttede muligheden for selv at komme op i en lastbil og sidde bag rettet.

- Jeg blev virkelig overrasket over, hvor højt oppe man sidder i en lastbil. Det har jeg aldrig tænkt over, siger en begejstret mor til tre børn, som alle løber rundt med grønne ITD-balloner.

 

Kampagnen får politisk opbakning

ITD, som stod bag arrangementet i samarbejde med Varde Kommune, var glade for besøget og den politiske opbakning.

Formanden for Udvalget for Børn og Læring, Peder Foldager, besøgte også Lastbilkaravanen og prøvede at sidde oppe bag rattet.

 

- I Varde kommune prioriterer vi trafiksikkerheden for vores skoleelever – eksempelvis gennem etablering af cykelstier, så flere kan cykle til skole, og gennem aktiviteter, hvor skoleelever får mere viden omkring det at færdes sikkert i trafikken – derfor har vi inviteret Lastbilkaravanen på besøg, siger Peder Foldager, formanden for Udvalget for Børn og Læring.

 

Lærke, lastbiler og latte

Den gode stemning på pladsen var ikke til at tage fejl af. Der var glædesskrig og smil, når de mindste besøgende fandt dythornet på lastbiler eller tog sig en tur i hoppeborgene. Efterfølgende kunne de slukke tørsten med kolde milkshakes.

Magda, som er hovedpersonen i trafiksikkerhedskampagnen, fik besøg af Lærke Sauer, der er kendt fra DR Ultras BaseBoys og MGP-vinder 2016. Sammen sang de om trafiksikkerhed og kærlighed. Og mens børnene dansede, havde de voksen muligheden for at skylle budskabet ned med caffe latte.

 

Besøg Lastbilkaravanen i København

Næste åbne arrangement er i København fredag den 7. september 2018 kl. 15-17. Her deltager blandt andet studerende fra Aalborg Universitet. De skal blandt andet selv prøve at være chauffører ved at bruge VR-briller. Men alle andre er også velkomne til at kigge forbi.

 

Se invitationen til arrangementet i København her.

SENESTE ITD NYT
tirsdag 27. oktober 2026

ITD takker Signe Munk og byder ny minister velkommen

ITD ønsker Signe Munk god bedring og takker for samarbejdet. Samtidig ser brancheorganisationen frem til samarbejdet med hendes afløser, Karina Lorentzen Dehnhardt.

ITD takker Signe Munk og byder ny minister velkommen >
mandag 26. oktober 2026

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot

Fra den 28. oktober 2026 ophæver Polen kravet om registrering i SENT-systemet for transporter af en række typer metalskrot. Ændringen gælder 19 specifikke affaldskoder.

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot >
fredag 23. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen

På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du nu finde en mere udførlig beskrivelse af processen for at blive godkendt som transportør af sikkerhedskontrolleret luftfragt.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen >