onsdag 26. september 2018 14:15

ITD: God sikkerheds- og trængselsøkonomi i at lade Hillerødmotorvejen gå til Hillerød

Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af en forlængelse af Hillerødmotorvejen fra Allerød til Hillerød viser, at der er god økonomi i at fuldføre projektet. Undersøgelsen bliver nu sendt i høring, og ITD håber, at regeringen efterfølgende vil prioritere de nødvendige midler, så udbygningen af strækningen hurtigst muligt kan gå i gang.

Ifølge den VVM-undersøgelse, som Vejdirektoratet netop har offentliggjort, vil en forlængelse af Hillerødmotorvejen, som i dag kun går til Allerød, være samfundsmæssigt yderst rentabel. For bilisterne vil en firesporet motorvejsforlængelse konkret betyde, at de i myldretiden sparer omkring seks minutter på strækningen i forhold til i dag. Hertil kommer, at trafiksikkerheden bliver markant forbedret, så antallet af ulykker kan forventes at blive halveret.

- Hillerødmotorvejen er stærkt befærdet, og der er store trængselsproblemer på strækningen. For vores medlemmer i vejgodstransporten medfører det spildtid for chaufførerne og tabt indtjening for virksomhederne. Vi har længe efterspurgt, at Hillerødmotorvejen rent faktisk også gik til Hillerød, og vi ser nu frem til, at regeringen får afsat penge på Finansloven, så byggeriet kan gå i gang, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD.

Forlængelsen af Hillerødmotorvejen skønnes at koste i omegnen af 980 millioner kroner og kræver desuden, at Folketinget vedtager en anlægslov for projektet.


- VVM-undersøgelsen, der er i høring frem til den 1. december 2018, viser med al ønskelig tydelighed, at dette projekt er en win-win for alle. Det koster hele samfundet, borgerne og virksomhederne dyrt at sande til i køer på vejene. I 2020 er der råderum for flere anlægsinvesteringer, og vi opfordrer til, at politikerne prioriterer en udvidelse af kapaciteten på vejene – og i den forbindelse hilser vi naturligvis en forlængelse af Hillerødmotorvejen velkommen, siger Anders Jessen.

Anders Jessen understreger i øvrigt, at der over hele Danmark er stigende behov for igangsætning af en række vejinfrastrukturprojekter.

- Vores medlemmer oplever - i lighed med alle privatbilister - hver dag udfordringer med trængsel og kø mange steder i Danmark. I ITD gentager vi gerne appellen til politikerne på Christiansborg om at få udarbejdet en fremtidssikret helhedsplan for Danmarks infrastruktur. Det haster, slutter han.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
torsdag 22. oktober 2026

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag

Vejdirektoratet oplyser i dag, den 22. oktober, at lastbiler fra dags dato ikke længere må benytte det overledte spor gennem vejarbejdet på E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding i sydgående retning.

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag >
torsdag 22. oktober 2026

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde?

Skarpe oplæg, helstegt pattegris med flødekartofler og masser af lastbiler at kigge på. Der er noget at glæde sig til, når vi holder Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober. Husk at tilmelde dig senest torsdag den 29. oktober.

En uge til tilmeldingsfristen: Skal du med til Åbent Vognmandsmøde? >
onsdag 21. oktober 2026

Ny dieselberegner giver bedre overblik over brændstofudgifter

Vi har udviklet en ny dieselberegner, der gør det nemmere at få overblik over, hvordan prisændringerne påvirker brændstofudgifterne.

Ny dieselberegner giver bedre overblik over brændstofudgifter >