fredag 06. april 2018 13:44

ITD og Folketingets Transportudvalg mødes i Bruxelles om Vejpakken

ITD’s holdninger til de centrale dele i vejpakkeforhandlingerne bliver præsenteret for Folketingets Transportudvalg, når folketingsmedlemmerne er på studietur i Bruxelles mandag den 9. april 2018 for at høre mere om vejpakken.

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg er mandag den 9. april 2018 på studietur i Bruxelles for at blive klogere på forhandlingerne i vejpakken fra EU-Kommissionen. Et af møderne bliver med ITD’s delegation i Bruxelles. Også vicekontorchef Frederik Rasmussen fra DG Move i EU-Kommissionen deltager på mødet.

 

- Det glæder os meget, at transportpolitikerne kommer til Bruxelles for at sætte sig grundigt ind i forhandlingerne om EU's vejpakke. Vejpakken vil få stor betydning for danske transportvirksomheder, og derfor er det vigtigt, at de danske politikere kender til de meget centrale dele i vejpakkeforhandlingerne, der lige nu pågår mellem EU-Parlamentet, Rådet og EU-Kommissionen. Vi vil præsentere dem for ITD's holdninger og orientere dem om vores proaktive arbejde i forbindelse med forhandlingerne i Bruxelles, siger Emma Hadrovic, ITD’s politiske konsulent i Bruxelles.

 

ITD har gennem det seneste år holdt mange møder med folketingspolitikerne om vejpakken, men det er første gang, at det samlede transportudvalg besøger Bruxelles, efter at Kommissionen præsenterede første del af vejpakken i maj 2017.

 

FAKTA OM VEJPAKKEN:

 

EU-Kommissionen præsenterede den 31. maj 2017 vejpakken, som indeholder anbefalinger til nye fælles spilleregler for den europæiske vejgodstransportsektor. Europa-Kommissionen havde i sit første udspil i alt 8 initiativer inden for blandt udstationeringsregler for chauffører, køre- og hviletid og cabotage.

 

Europa-Kommissionen kom den 8. november 2017 med vejpakkens anden del. Forslagene rummede en række ændringer i EU-lovgivningen, der skal nedsætte CO2-udslippet i vejtransportsektoren og fremme kombineret transport.

 

Foto: Colourbox

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >