fredag 02. marts 2018 13:59

ITD: Udstationeringsreglerne bør ikke gælde for international vejtransport

Torsdag den 1. marts 2018 blev der holdt møde i International Road Transport Unions (IRU’s) forbindelseskomité CLTM i Bruxelles. I centrum af mødet var eventuelle nye regler om udstationering af medarbejdere på transportområdet.

Efter intens debat blandt IRU’s medlemsorganisationer vil IRU nu lade det være op til de enkelte landes medlemsorganisationer at spille ind med deres nationale synspunkter om udstationering.

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport er ikke utilfreds med resultatet, da det betyder, at ITD’s synspunkter om udstationering kan stå stærkere i debatten.

-          Sammen med mange andre transportorganisationer i Europa har vi gjort det klart, at vi kan acceptere udstationeringsreglerne ved chaufførers udførelse af henholdsvis cabotage og kombitransporter. Men vi kan slet ikke acceptere udstationering for internationale transporter. Det ville potentielt betyde, at en eksportchauffør skulle aflønnes efter mange EU-landes vidt forskellige løn- og ansættelsesregler, for eksempel ved en tur fra Danmark til Spanien.

-          Vi arbejder fortsat på en fælles europæisk løsning, der både er mulig at implementere og overholde for transportområdet. Det duer ikke, at man vil pålægge de enkelte transportvirksomheder håbløst komplicerede regler, der ikke kan gennemføres i praksis, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD.

På IRU-mødet blev Vojtěch Hromíř fra Tjekkiet valgt som præsident for CLTM-komiteen.

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >