onsdag 02. maj 2018 13:13

ITD: Velkommen til tre nye ministre i regeringen

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport hilser de nye ministre Tommy Ahlers, Eva Kjer Hansen og Jakob Ellemann-Jensen velkommen og ser frem til et godt samarbejde.

Lars Løkke Rasmussen har netop præsenteret sine tre nye ministre, der nu indtræder i regeringen. Iværksætteren Tommy Ahlers, der også er medlem af regeringens Disruptionråd, bliver uddannelses- og forskningsminister. Eva Kjer Hansen bliver ny minister for fiskeri, nordisk samarbejde og ligestilling. Ny miljø- og fødevareminister bliver Jakob Ellemann-Jensen.

 

  • I ITD vil vi gerne sige tillykke og velkommen til de tre nye ministre. Vi ser frem til et godt samarbejde på de områder, hvor vi har fælles berøringsflader og interesser. Det gælder jo især på forsknings- og innovationsområdet, hvor Tommy Ahlers nu kommer ind med et frisk pust direkte fra erhvervslivet, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

 

Tommy Ahlers var hovedtaler på ITD’s medlemsmøde i oktober, og her gav han ITD’s medlemmer inspiration og stof til eftertanke i forhold til at tænke teknologi og digitale løsninger ind i udviklingen af transport- og logistikvirksomhederne.

 

  • Vi er rigtig glade for, at der kommer en minister med stor praktisk viden og erfaring inden for innovation og digitalisering. Transport- og logistikbranchen er nok den branche, der står foran de største udfordringer i forhold til disruption. Derfor vil vi meget gerne tænkes ind i fremtidens innovationsplaner, og vi vil også kunne bidrage med viden og konstruktive forslag. Vi har allerede inviteret os selv til kaffe hos den nye forskningsminister, fortsætter Carina Christensen.

 

ITD har gennem mange år haft et godt samarbejde med Eva Kjer Hansen, som ud over at have stor erfaring som minister også kommer fra Sønderjylland. Senest aflagde hun ITD et besøg i forbindelse med ITD’s generalforsamling i april. Stort tillykke til Eva Kjer Hansen, som nu er tilbage i regeringen. Også et stort tillykke til Jakob Ellemann-Jensen, der nu indtager sin første ministerpost i Miljø- og Fødevareministeriet. ITD ser frem til samarbejdet.

 

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >