tirsdag 08. oktober 2019 14:52

ITD: Konstruktiv og ambitiøs klimaplan fra Drivkraft Danmark

Drivkraft Danmark har i dag præsenteret tre helt konkrete bud på, hvordan Danmark opnår en CO2-neutral transportsektor i 2050. ITD ser flere gode takter i organisationens klimaplan for at komme i mål med den grønne omstilling af transportsektoren.

Med udgangspunkt i, at den grønne omstilling af transportsektoren skal være markedsbaseret og sikre lige konkurrence mellem fremtidens drivmidler og teknologier, har brancheorganisationen Drivkraft Danmark i dag præsenteret deres bud på en ”Plan 2050 for en CO2-neutral transportsektor” med tre konkrete forslag.

Drivkraft Danmark foreslår, at der skal være lovkrav om CO2-fortrængning i brændstoffer til transport, at afgifterne skal omlægges fra energi til klimapåvirkning, og endelig at forskning og udvikling af fremtidens teknologier skal være tværgående. ITD bakker op om forslagene fra Drivkraft Danmark.

- Den klimaplan, som Drivkraft Danmark i dag har lanceret, er et stærkt bud på en realistisk og effektiv grøn omstilling af transportsektoren. Planen er ganske enkelt godt tænkt, og det er en vigtig pointe, at det er for tidligt at stirre sig blind på enkelte teknologier, da ingen endnu ved, hvilken teknologi der i fremtiden vil blive den mest effektive, siger Jørn-Henrik Carstens, chef for ITD’s politiske afdeling.

Et centralt element i planen er det såkaldte paradigmeskifte, hvor det i planen foreslås, at der fremover skal stilles krav, der sikrer en klimavenlig udvikling inden for teknologineutrale rammer og mål.

- Paradigmeskiftet, som planen lægger op til, vil give producenterne et incitament til at fokusere på brændstoffets samlede klimaeffekt. Som det er i dag, betyder det såkaldte iblandingskrav, at producenterne konkurrerer om at producere det billigste, som ikke nødvendigvis er det mest klimavenlige. Det gør planen op med, og det synes vi er yderst fornuftigt, siger Jørn-Henrik Carstens.


ITD arbejder som led i sin Vækststrategi 2030, for at regeringen etablerer en klar strategi for grøn vejgodstransport i samarbejde med erhvervet. Her spiller Drivkraft Danmarks 2050-plan rigtig fint ind. ITD er klar til at fortsætte dialogen med Drivkraft Danmark, så der hurtigst muligt kan komme gang i den grønne omstilling af transportsektoren.

 

Læs klimaplanen fra Drivkraft Danmark her: https://www.drivkraftdanmark.dk/aktuelt/klimaplan-2050/

 

SENESTE ITD NYT
fredag 09. oktober 2026

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model

Et nyt ministersvar viser, at kun to ruter er godkendt under virksomhedsordningen for dobbelttrailervogntog siden november 2024. Det understreger igen behovet for at foretage screening efter den svenske model, siger køreteknisk ekspert Steffen Johannsen.

Kun to virksomhedsadgange til EMS2-vejnettet er godkendt: ITD efterlyser screening efter svensk model >
fredag 09. oktober 2026

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse

Regeringen har ikke lavet nogen beregninger af, hvordan den nye vejafgiftsbødemodel vil påvirke bødeudstedelsen. Det skærper ITD’s mistanke om, at modellen kun er en lempelse på papiret, siger administrerende direktør Stefan K. Schou til Lastbil Magasinet.

ITD-direktør: Den nye bødemodel er en akademisk skrivebordsøvelse >
torsdag 08. oktober 2026

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder

For at mindske risikoen for bøder i forbindelse med betaling af vejafgift anbefaler vi, at du gennemgår dine Telepass-enheder og kontrollerer, at de er korrekt installeret og tilmeldt de relevante lande. Vi anbefaler desuden, at du udskifter Telepass SAT med Telepass K1.

Tjek din Telepass og minimér risikoen for bøder >