onsdag 05. juni 2019 09:07

ITD ønsker alle god valgdag: Husk at stemme transport!

ITD ønsker alle medlemmer en rigtig god valgdag og opfordrer til, at alle tager partiernes og politikernes visioner og planer for vejgodstransportens rammevilkår grundigt med i overvejelserne, når de afgiver deres stemme.

Så blev det den 5. juni 2019 – Grundlovsdag, demokratiets festdag og – ikke mindst - valgdag. I dag skal danskerne beslutte, hvilke politikere der skal styre landet de kommende år, og det er alt andet end ligegyldigt for vejgodstransporten, hvem der sætter sig bag rattet. I ITD opfordrer vi til, at alle tager partiernes og politikernes udmeldinger i forhold til vejgodstransportens rammevilkår grundigt med i overvejelserne, når de afgiver deres stemme.

-      Der er utroligt meget på spil for vejgodstransporten ved dagens valg. I de kommende år må og skal der for eksempel findes bæredygtige løsninger på den massive trængsel på vejene og manglen på rastepladser. Vi har som erhverv hårdt brug for politikere, der prioriterer investeringer i veje, og som vil skabe gode ramme- og arbejdsvilkår for vognmænd og chauffører, herunder nok rastepladskapacitet. Den kommende regering skal forhandle en ny tiårig infrastrukturaftale på plads. Her er det vigtigt med stærke partier, der har forståelse for vejgodstransportens vilkår, og som vil arbejde aktivt for optimale vilkår for vækst og udvikling i dansk vejgodstransport, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.


ITD peger også på behovet for en stærk fremtidig rolle til de partier og politikere, der vil sætte den grønne omstilling af den tunge vejgodstransport øverst på dagsordenen i en ny regering.

-      Den tunge vejgodstransport har brug for politikere, der hurtigst muligt kan og vil udvikle en klar og langsigtet strategi for den grønne omstilling af de tunge transporter i Danmark. I erhvervet vil vi rigtig gerne være med til at finde løsninger, der kan reducere udledningen af drivhusgasser fra lastbilerne, men vi har brug for politikere, der kan være med til at speede processen op. Det bør være en topprioritet for den kommende regering, og det vil vi vedholdende presse på for at det bliver. Vi håber, at valgresultatet vil sikre stærke grønne politiske kræfter for vejgodstransporten, slutter Carina Christensen.

ITD ønsker alle medlemmer en rigtig god valgdag!

 

SENESTE ITD NYT
fredag 25. september 2026

Vejafgift: Alle bøder fra 2025 skal vurderes igen

Alle vejafgiftsbøder, der blev udstedt sidste år, skal nu gennemgås igen. Det gælder også bøder, der allerede er betalt. Hvis den nye vurdering viser, at du har betalt for meget, vil Sund & Bælt eller politiet stå for tilbagebetalingen.

Vejafgift: Alle bøder fra 2025 skal vurderes igen >
fredag 25. september 2026

International Transport Danmark fastholder stævning af staten

Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.

International Transport Danmark fastholder stævning af staten >
onsdag 23. september 2026

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead

Fra begyndelsen af 2027 forventes toldkontrollen ved Sevington og Holyhead i Storbritannien at blive flyttet til andre faciliteter. Få overblikket over planerne her.

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead >