tirsdag 02. april 2019 16:00

ITD's bestyrelse vil fortsætte FDE Fondens gode arbejde

FDE Fonden har i mange år givet bidrag til mange gode formål inden for dansk vejgodstransport. Det flotte arbejde ønsker ITD's bestyrelse skal fortsætte, og derfor foreslår den i år udlodning på 10 mio. kroner til FDE Fonden på ITD's generalforsamling.

Uddelingen af FDE Fondens Talentpris i 2018 skete på ITD’s generalforsamling i Odense. Prismodtagerne var Allan Hollænder og Christian Mathiesen, der flankerer FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen. Foto: ITD

 

FDE Fonden støtter i sit arbejde mange forskellige formål inden for vejgodstransport. Det arbejde ser ITD's bestyrelse gerne fortsat til glæde for mange forskellige aktører i den danske transportbranche.

 

- Vi vil meget gerne anerkende det rigtigt gode arbejde i FDE Fonden. Derfor har vi i år foreslået, at der udloddes 10 mio. til fortsættelse af fondens arbejde, siger ITD's formand Gert Jakobsen.

 

Han nævner blandt andet støtte til projekter om emner inden for vejgodstransporten, som studerende på videregående uddannelser arbejder med. Der er også bidrag til Lastbilkaravanen og andre trafiksikkerhedsprojekter samt støtte til studieture for enkelte og grupper. Derudover uddeler fonden hvert år FDE Fondens Talentpris.

 

ITD's medlemmer tager stilling til forslaget på lørdag under ITD's generalforsamling, og her vil FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen, få ordet for at fortælle om fondens arbejde.

 

SENESTE ITD NYT
tirsdag 27. oktober 2026

ITD takker Signe Munk og byder ny minister velkommen

ITD ønsker Signe Munk god bedring og takker for samarbejdet. Samtidig ser brancheorganisationen frem til samarbejdet med hendes afløser, Karina Lorentzen Dehnhardt.

ITD takker Signe Munk og byder ny minister velkommen >
mandag 26. oktober 2026

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot

Fra den 28. oktober 2026 ophæver Polen kravet om registrering i SENT-systemet for transporter af en række typer metalskrot. Ændringen gælder 19 specifikke affaldskoder.

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot >
fredag 23. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen

På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du nu finde en mere udførlig beskrivelse af processen for at blive godkendt som transportør af sikkerhedskontrolleret luftfragt.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen >