tirsdag 15. januar 2019 11:21

Uacceptabel hjemtagning af affaldsindsamlingen i Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune har truffet beslutning om at hjemtage affaldsindsamlingen fra marts 2020. De private transportvirksomheder, der hidtil har varetaget opgaven, vurderer, at den beslutning efter al sandsynlighed vil blive dyrere for kommunens borgere. ITD finder tendensen med at hjemtage affaldsindsamlingen uacceptabel og opfordrer politikerne til at komme til forhandlingsbordet og få sat en stopper for problemet.

ITD bakker om op de virksomheder, der i øjeblikket er dybt bekymrede for udviklingen med den unfair konkurrence fra kommunale affaldsselskaber, som hjemtager indsamlingen af affald. Seneste eksempel er Sønderborg Kommune. 
 

- Det er stærkt kritisabelt, som vi oplever det her, at Sønderborg Forsyning kan underbyde private virksomheder med et urealistisk lavt kontrolbud. Set fra vores bord er det på høje tid, at der kommer et opgør med den urimelige konkurrence fra offentlige affaldsvirksomheder, der skubber de private aktører ud af markedet, siger politisk konsulent i ITD, Lasse Kristoffersen.

Ligesom ATL vil ITD nu også bede Sønderborg Kommune om aktindsigt i beregningerne bag Sønderborg Forsynings kontrolbud. ITD opfordrer kommunalpolitikerne i Sønderborg til at granske kontrolbuddet nærmere og i bedste fald at lade budrunden gå om.

- Det kommer til at koste borgerne i Sønderborg mange penge, hvis kontrolbuddet ikke holder vand. Omkostningerne kan meget vel blive langt højere end tallene fra Sønderborg Forsyning viser – og den regning havner direkte i lommerne på borgerne i Sønderborg Kommune. Kommunalpolitikerne bør udvise rettidig omhu – og genbesøge tilbuddet fra Sønderborg Forsyning, siger Lasse Kristoffersen.

Ifølge ITD er hjemtagningen af affald i Sønderborg Kommune igen et eksempel ud af en række på, at der er behov for en gennemgribende revision af affaldslovgivningen på nationalt plan. Desværre har forhandlingerne omkring regeringens forsyningsstrategi ligget stille siden præsentationen i 2016.

 

- Vi kan endnu engang kun opfordre politikerne på Christiansborg til at indfinde sig ved forhandlingsbordet, så der kan findes en holdbar løsning, som dæmmer op for kommunernes mulighed for at drive offentlig vognmandsforretning. Det vil vi ufortrødent kæmpe videre for, når vi inden længe skal drøfte affaldsområdet med politikerne, siger Lasse Kristoffersen.

ITD vil herudover også fremlægge sagen for medlemmer af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

SENESTE ITD NYT
onsdag 19. august 2026

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober

Nu kan du tilmelde dig Åbent Vognmandsmøde 2026, hvor vi igen samler branchen til en hyggelig dag med spændende oplæg og masser af tid til at snakke med dine kollegaer fra branchen.

Vi inviterer til Åbent Vognmandsmøde den 31. oktober >
tirsdag 18. august 2026

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge?

Når du søger momsrefusion i udlandet, kan der gå lang tid, før pengene bliver udbetalt. Gennem vores datterselskab VIALTIS kan du få momsrefusionen forudbetalt inden for 48 timer og samtidig slippe for unødigt administrativt bøvl.

Er du træt af at vente månedsvis på dine egne penge? >
tirsdag 18. august 2026

Kørselsforbud i september 2026

Flere europæiske lande har dage med kørselsforbud i september 2026. Du kan finde oversigten på ITD’s hjemmeside.

Kørselsforbud i september 2026 >