123 millioner kroner til PostNord

Foto: iStock

Det er dyrt for danske skatteydere, at politikerne ikke kan blive enige om at overlade en større del af befordringspligten af breve og pakker til det frie marked. For tredje gang er Folketinget nu blevet bedt om at tage stilling til en ekstrabevilling til PostNord for varetagelse af befordringspligten, og for tredje gang er der tale om et trecifret millionbeløb. Denne gang er der ifølge netmediet Altinget.dk tale om hele 123 millioner kroner, hvilket betyder, at PostNord siden december 2019 i alt står til at modtage 347 millioner skattekroner for at varetage befordringspligten. Hertil kommer indtægter, den statsejede virksomhed får via portoen.

– Tid er penge, siger man gerne, og det gør sig i den grad også gældende inden for posten. Endnu en gang skal skatteyderne til lommerne og sende penge til posten, fordi det endnu en gang er mislykkedes for transportministeren at finde en holdbar og fremtidssikret løsning på postområdet. Det er ellers ikke så vanskeligt: Lad markedet i stadig større grad stå for befordringspligten, og sørg for, at konkurrencen foregår på fair og lige vilkår. Det er den vej, man skal gå frem for, som foreslået af nogle partier, at sætte gang i en tung og langsommelig udbudsproces, der bliver så kompliceret, at det i praksis vil udelukke alle andre virksomheder end PostNord fra at byde ind, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD har spillet konstruktivt ind i forhandlingerne og blandt andet henvist til positive erfaringer fra Finland, hvor markedet har overtaget opgaven med udbringning af breve og pakker, og staten kun i de tilfælde, hvor markedet ikke kan løfte opgaven, målrettet går ind og støtter.

– Vi bliver nødt til at fjerne os fra den gammeldags opfattelse af, at kun en statsejet virksomhed kan varetage befordringspligten. Tænk, hvis samme tankegang havde gjort sig gældende inden for pakkeområdet – så var der nok mange, der ville kigge langt efter julegaverne i år, siger Carina Christensen.

Hun er samtidig særdeles skeptisk over for, hvordan man er nået frem til, at det denne gang skal koste lige netop 123 millioner kroner at forlænge aftalen med PostNord. Offentligheden kan nemlig ikke få indsigt i beregningerne bag ønsket.

– For tredje gang kan PostNord altså gå til ministeren og sige, at vi kunne godt tænke os over 100 millioner kroner for at varetage befordringspligten. Men ingen ved, om det er den reelle udgift, eller om det kunne gøres billigere, for offentligheden kan ikke se beregningerne bag den tårnhøje regning og er derfor udelukket fra at vurdere, om det er en fair pris. Også af den grund vil en gradvis liberalisering af markedet være en stor fordel – både for kunder og skatteydere, siger Carina Christensen.