torsdag 26. november 2020 13:14

Glædeligt nederlag for pakkeafgift

Regeringen har ikke opbakning til indførelsen af en pakkeafgift, der skulle gå til at finansiere PostNord’s fortsatte virke. PostNord får altså ikke tilført nye midler fra denne tvangsafgift. Det er positivt, men ITD advarer mod, at politikerne nu blot kaster sig over at finde mange millioner til PostNord på finansloven. Kassen bør lukkes i for PostNord, og opgaven bør overlades til de private aktører.

Foto: Shutterstock

 

Det lykkedes ikke regeringen at få et bredt flertal af Folketingets partier til at bakke op om regeringens plan om indførelsen af en pakkeafgift for at finansiere PostNord’s befordringspligt i en ny postaftale. Det glæder ITD.

 

- ITD har fra første færd advaret kraftigt mod en pakkeafgift, der vil medføre et administrativt bøvl for distributører og indebære, at private virksomheder skulle gå og tvangsopkræve afgifter til finansiering af deres direkte konkurrent. Derfor er der al mulig grund til at glæde sig over den stærke modstand, forslaget har mødt hos en lang række partier, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD, som repræsenterer mange vognmandsvirksomheder, der konkurrerer med PostNord på bl.a. pakkeområdet.

 

ITD har foreslået, at politikerne kigger mod fx Finland, når de skal løse udfordringen med at sikre fortsat befordring af breve og mindre pakker. Her har myndighederne overladt mest muligt til markedet, hvilket har skabt gennemskuelighed og fair konkurrencevilkår. Kun på de områder, hvor markedet ikke kan løfte opgaven, går staten målrettet ind og støtter. Den model burde man også indføre i Danmark, mener ITD.

 

- Det skal fortsat være muligt at sende og modtage forsendelser over alt i landet. Men den opgave behøver ikke at ligge i statsligt regi. Private aktører står klar til at overtage og sikre, at opgaven løses på den mest effektive måde samtidig med, at man fra politisk hold sikrer, at man ved præcis, hvad man betaler for i modsætning til i dag, hvor det er helt overladt til PostNord selv at bestemme prisen på deres ydelser, siger Carina Christensen.

 

 

SENESTE ITD NYT
fredag 25. september 2026

Vejafgift: Alle bøder fra 2025 skal vurderes igen

Alle vejafgiftsbøder, der blev udstedt sidste år, skal nu gennemgås igen. Det gælder også bøder, der allerede er betalt. Hvis den nye vurdering viser, at du har betalt for meget, vil Sund & Bælt eller politiet stå for tilbagebetalingen.

Vejafgift: Alle bøder fra 2025 skal vurderes igen >
fredag 25. september 2026

International Transport Danmark fastholder stævning af staten

Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.

International Transport Danmark fastholder stævning af staten >
onsdag 23. september 2026

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead

Fra begyndelsen af 2027 forventes toldkontrollen ved Sevington og Holyhead i Storbritannien at blive flyttet til andre faciliteter. Få overblikket over planerne her.

Storbritannien: Ændringer i toldkontrollen ved Sevington og Holyhead >