torsdag 16. april 2020 15:22

ITD ønsker fælles EU-tilgang for dokumenter på transportområdet

Coronakrisen giver problemer med at få fornyet dokumenter og beviser på transportområdet. Det gælder ikke mindst chaufføruddannelsesbeviset, som det i øjeblikket ikke er muligt at få fornyet. ITD har i dag sendt en henvendelse til Transportministeriet om hurtigst muligt at sikre en fælles EU-løsning for forlængelse af gyldigheden af væsentlige dokumenter, så der er ensartet tilgang i medlemsstaterne.

For at sikre forsyningssikkerheden under coronakrisen har ITD i dag sendt en henvendelse til Transportministeriet om hurtigst muligt at kontakte kollegaerne i EU. Formålet med brevet er at sikre en fælles EU-løsning for forlængelse af gyldigheden af væsentlige transportdokumenter.

 

På EU-plan har man udstedt en vejledning over de dokumenter, hvor medlemsstaterne kan anerkende en længere gyldighed under coronakrisen. Da vejledningen ikke er bindende, er det dog forskelligt, hvordan de enkelte lande vælger at håndtere problemstillingen.

 

- Det skaber udfordringer og usikkerhed, særligt for de virksomheder der udfører international transport. Virksomheder risikerer for eksempel ikke at kunne benytte chauffører til internationale transporter, fordi de ikke kan få fornyet deres bevis grundet coronakrisen. Det er vigtigt og essentielt, at vi i disse tider får en ensartet tilgang i EU, siger Maria Feldberg, jurist hos ITD.

 

En fælles EU-løsning bør kun vedrøre forlængelse af gyldigheden for relevante dokumenter, og ikke om man grundlæggende har det pågældende dokument eller bevis. Ligeledes må en lempelse ikke få en negativ betydning for eksempelvis færdselssikkerheden.

 

For Danmarks vedkommende har man blandet andet forlænget gyldigheden af kørekort og chaufføruddannelsesbeviser, der udløber i marts og april 2020. Dette gælder dog kun ved kørsel inden for Danmarks grænser.

 

På EU’s liste på vejtransportområdet er det følgende dokumenter, hvor det i øjeblikket er op til de enkelte medlemsstater, om de accepterer forlængelse af gyldigheden:

 

- EU-chaufføruddannelsesbevis

- Kørekort

- Visse ADR-dokumenter

- Inspektion af takograf

- Synsattest

- Fællesskabstilladelser for gods- og bustransport

- Førerattest for tredjelandsborgere

- Kompetencebevis for dyretransport

SENESTE ITD NYT
mandag 19. oktober 2026

Tyskland vil ophæve kørselsforbud på regionale helligdage

Den tyske regering vil afskaffe kørselsforbuddet for lastbiler på tre regionale helligdage. Ændringen er dog endnu ikke trådt i kraft, og derfor skal du fortsat være opmærksom på de gældende kørselsforbud.

Tyskland vil ophæve kørselsforbud på regionale helligdage >
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >