mandag 10. maj 2021 10:54

Fælles fodslag for flere modulvogntog på det europæiske vejnet

På den internationale transportorganisation IRU’s netop afholdte generalforsamling understregede ITD behovet for at få udbredt de klimavenlige modulvogntog. I dag er modulvogntog i EU nemlig kun tilladt som nationale forsøgsordninger og ved bilaterale aftaler mellem medlemslandene. Det er nødvendigt med en generel europæisk tilladelse, hvis man for alvor skal høste klimagevinsten ved et mere effektivt transporterhverv, fremhævede ITD.

Der er behov for at få kigget på reglerne for grænseoverskridende transport med de klimavenlige modulvogntog, hvis man ønsker, at den tunge transport hurtigt og effektivt reducerer CO2-udledningen. Modulvogntog kan medbringe op til 50 procent mere gods end traditionelle vogntog, men udleder omkring 15 procent mindre CO2 per transporteret enhed, og derfor er det paradoksalt, at udbredelsen af modulvogntog ikke indgår i EU-Kommissionens liste over klimainitiativer for transportbranchen, mener ITD.

 

- Udbredelsen af modulvogntog er heldigvis allerede en prioriteret indsats for IRU, men det er helt nødvendigt, at vi alle løfter i flok, hvis ambitionen om flere modulvogntog på de europæiske veje skal blive en realitet. EU-Kommissionen har indtil nu været nølende på området, så der er behov for et fortsat pres for at få sagen igennem. Her er IRU-generalforsamlingen et godt udgangspunkt til at få koordineret kræfterne, ligesom vi fra ITD’s side også er i gang med en mødeserie med søsterorganisationer og andre relevante aktører for at skabe en fælles front, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

 

Den internationale indsats kan dog ikke stå alene. Hvis det skal lykkes på kort sigt at få den grænseoverskridende transport med modulvogntog til at glide nemmere, er det vigtigt, at også EU-medlemslandene rejser spørgsmålet individuelt i Bruxelles, og her ser foreningen gerne et stærkt dansk engagement.

 

- Når EU-Kommissionen fortsat ikke engagerer sig i sagen, er det op til medlemslandene at komme mere på banen og bidrage aktivt til, at modulvogntog bliver en del af klimaløsningen for den internationale transport. Og her har Danmark med sin klimaprofil og stærke transportsektor en mulighed for at spille en vigtig rolle og samle ligesindede lande for at lægge maksimalt pres på systemet i Bruxelles. Det er vi i god og konstruktiv dialog med regeringen og myndighederne herhjemme om, siger Henriette Kjær.

 

Danmark indførte i 2008 en forsøgsordning med modulvogntog, der sidenhen er blevet forlænget til år 2030. De positive erfaringer har fået antallet af modulvogntog til at stige år efter år, og der er i dag over 1.100 modulvogntog i Danmark.

 

SENESTE ITD NYT
onsdag 28. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen

På lørdag samler vi branchen til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj. Her skal vi omkring både verdenssituationen, dansk politik og transportbranchen, inden vi sætter os til bords med helstegt pattegris og flødekartofler. Vil du med? Så husk, at sidste tilmeldingsfrist er i morgen, torsdag den 29. oktober.

Åbent Vognmandsmøde: Husk at tilmelde dig senest i morgen >
tirsdag 27. oktober 2026

ITD takker Signe Munk og byder ny minister velkommen

ITD ønsker Signe Munk god bedring og takker for samarbejdet. Samtidig ser brancheorganisationen frem til samarbejdet med hendes afløser, Karina Lorentzen Dehnhardt.

ITD takker Signe Munk og byder ny minister velkommen >
mandag 26. oktober 2026

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot

Fra den 28. oktober 2026 ophæver Polen kravet om registrering i SENT-systemet for transporter af en række typer metalskrot. Ændringen gælder 19 specifikke affaldskoder.

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot >