fredag 22. oktober 2021 11:00

ITD kårer Årets Transportkommune på mandag

På mandag den 25. oktober udløses spændingen, når ITD, brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, for tredje år i træk kårer Årets Transportkommune. Prisen overrækkes af transportminister Benny Engelbrecht.

Lastbilerne tilbagelægger hver dag mange kilometer på vejene i landets kommuner. De bringer varer ud til supermarkederne, de transporterer materialer til fabrikkerne, de henter vores skrald på villavejene samt varetager mange andre opgaver. Derfor er gode og smidige vilkår for vejgodstransporten ikke kun afgørende for erhvervet selv. Det er også et vigtigt fundament for vækst og arbejdspladser både lokalt og nationalt.

 

Og de danske kommuner arbejder på en bred front med at skabe gode rammevilkår på transportområdet. Det kan være alt lige fra vedligeholdelse af veje over udvikling af rundkørsler og motorvejsramper til etablering af moderne rastepladsfaciliteter, der letter chaufførernes hverdag.

 

- Som brancheorganisation for den danske vejgodstransport vil ITD gerne anerkende de kommuner i landet, der gør en ekstra indsats. Det gør vi med kåringen af Årets Transportkommune, som uddeles for tredje år i træk. Vi kan se, at flere og flere kommuner deltager aktivt i målingen og prioriterer området. Ved at sætte fokus på de dygtigste håber ITD på at inspirere flere kommuner til at prioritere vejgodstransportens forhold, så de kan forløse det store potentiale, der er ved velfungerende vejgodstrafik, pointerer administrerende direktør Carina Christensen, ITD.

 

Om undersøgelsen bag kåringen af Årets Transportkommune
Rangeringen af kommunerne på vejgodstransportområdet foretages af analyse- og rådgivningsvirksomheden IRIS Group for ITD. Undersøgelsen er baseret på data indsamlet fra juli til september 2021 og består af en kombination af registerdata fra Danmarks Statistik og Vejdirektoratet samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de tekniske forvaltninger i kommunerne.

 

Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer, regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver.

SENESTE ITD NYT
fredag 06. november 2026

Nye ændringer på E20/E45 ved Kolding fremrykkes

Det overledte spor ventes fjernet i begyndelsen af december. Derefter kan trafikken igen afvikles som før vejarbejdet, dog fortsat med smalle spor og nedsat hastighed.

Nye ændringer på E20/E45 ved Kolding fremrykkes >
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >