torsdag 28. januar 2021 08:12

Pink trailere sætter trafiksikkerhed på agendaen

Fokus på trafiksikkerhed er med til at redde liv. Derfor starter ITD en ny kampagne ”Bliv væk fra lastbilens højre fordæk” om højresvingsulykker og mere tryghed i trafikken. Kampagnen starter i dag og slutter til maj. 19 ITD-medlemsvirksomheder kører med pink trailere, hvor budskabet til alle trafikanter er, at de skal holde sig væk fra lastbilens højre fordæk. ”Bliv væk fra lastbilens højre fordæk” er en del af ITD’s nationale trafiksikkerhedskampagne ”Lastbilkaravanen”.

Tallene står lysende klart i statistikkerne: Der sker stadig alt for mange alvorlige ulykker ude på vejene. Det er ulykkeligt for alle involverede. Derfor vil brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD fortsætte sit fokus på trafiksikkerhed, for fokus er med til at redde liv, og det skal en ny ”kørende” kampagne og 19 af ITD’s medlemmer hjælpe til med.

 

 

– Vores medlemmer holder Danmark kørende. De fylder varer på hylderne, men de fylder også ude på vejene. Derfor har vi spurgt dem, om de vil være med til endnu en gang at sætte fokus på trafiksikkerhed i forlængelse af vores store landsdækkende trafiksikkerhedskampagne, Lastbilkaravanen, hvor vi i efteråret delte 55.000 refleksveste og undervisningsmateriale ud til alle elever i 2. klasse i de danske folkeskoler, siger Malene Vitus, der er projektleder på ITD’s sikkerhedskampagner.

 

 

– Hver dag flytter ITD’s medlemmer tonsvis af varer fra øst til vest og nord til syd. Deres lastbiler er rullende talerør, og det udnytter vi ved at sætte et iøjnefaldende pink tæppe på trailerne med et livsnødvendigt budskab, nemlig at vi alle er på samme hold i trafikken – store som små – og at man skal blive væk fra lastbilens højre fordæk, hvor den kritiske zone er, siger Malene Vitus.  

 

De pink lastbiler kører i hele landet, hvor man i byerne for eksempel kan møde renovationsbiler og køletrailere med det vigtige budskab, men også på motorvejen kan trafikanterne for eksempel møde en tiptrailer, som også er med i kampagnen.

 

 

– Vi håber på, at så mange som muligt ser lastbilerne og tænker over budskabet, så vi sammen kan skabe mere tryghed på vejene. Opmærksomhed og fokus er med til at redde liv, og kampagnen skulle gerne vække opmærksomhed, siger Malene Vitus.

 

 

Stor opbakning fra medlemmerne

Det var først til mølle-princippet, da ITD i vinteren sidste år inviterede sine medlemmer til at køre rundt med det vigtige budskab på traileren. Et af de medlemmer, som meldte sig først til at deltage, var Fogtmann Logistik A/S, som kører dagligvarer rundt i Danmark for store supermarkedskæder.

 

 

Virksomheden bakker stærkt op om budskabet og lægger derfor trailer til at få sat trafiksikkerhed på agendaen. En af de supermarkedskæder, som Fogtmann Logistik A/S kører for, er Lidl, og de er meget glade for, at det lige netop er deres trailer, der er med i kampagnen.

 

– For os i Lidl er det helt afgørende, at vi så sikkert som muligt kan transportere vores varer til butikkerne, uden at der opstår uheld i trafikken. Vi skal alle kunne føle os trygge, uanset om man handler i en af vores butikker eller færdes i trafikken. Vi er derfor utroligt glade for at deltage i denne kampagne og samarbejde med en leverandør på transportområdet, som aktivt og professionelt er med til at øge trafiksikkerheden i Danmark, siger Allan Nielsen, logistikchef i Lidl Danmark.

 

Tak for hjælpen til medlemmerne

Disse kampagner kan ikke lade sig gøre uden ITD-medlemmernes stærke opbakning. En lang række medlemmer med landsdækkende transport viste interesse for at bakke op om kampagnen og stille trailere til rådighed for det vigtige budskab:

 

Disse ITD-medlemmer deltager i kampagnen

Fogtmann Logistik A/S

Tor Udlejning ApS

DSV Road A/S

Alex Andersen Ølund A/S

FREJA Transport & Logistics A/S

P. Fournaise A/S

Frode Laursen A/S

H. Daugaard A/S

Skive Køletransport A/S

Hans Juel Jensen ApS. Vognmand og Entreprenør

H.T. Transport & Spedition A/S

Stokholm Transport A/S

JH Transport & Logistics A/S

Jørgen Jensen Distribution A/S

L.M. Transport, Ans A/S

Ole Larsen Transport A/S

Poul Schou A/S

Snave Vognmandsforretning ApS

Henrik Skov Christensen ApS

SENESTE ITD NYT
mandag 26. oktober 2026

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot

Fra den 28. oktober 2026 ophæver Polen kravet om registrering i SENT-systemet for transporter af en række typer metalskrot. Ændringen gælder 19 specifikke affaldskoder.

Polen lemper krav om SENT-registrering for visse typer metalskrot >
fredag 23. oktober 2026

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen

På Trafikstyrelsens hjemmeside kan du nu finde en mere udførlig beskrivelse af processen for at blive godkendt som transportør af sikkerhedskontrolleret luftfragt.

Sikkerhedskontrolleret luftfragt: Få overblik over godkendelsesprocessen >
torsdag 22. oktober 2026

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag

Vejdirektoratet oplyser i dag, den 22. oktober, at lastbiler fra dags dato ikke længere må benytte det overledte spor gennem vejarbejdet på E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding i sydgående retning.

Nye kørselsregler for lastbiler på E45/E20 ved Kolding fra i dag >