tirsdag 31. august 2021 11:11

Stem på bedste film om trafiksikkerhed

Hvilken film har det bedste budskab om trafiksikkerhed? Eleverne i 8. klasse, der i sidste uge var med i ITD’s landsdækkende trafiksikkerhedskampagne ”Hovedet med i trafikken”, har som led i kampagnens undervisning produceret film, der skal fortælle andre unge, hvordan de undgår at blive en del af en trist ulykkesstatistik. Filmen, der får flest stemmer, vinder is til hele skolen.

”Vores film er den bedste”. ”Vi vinder is til hele skolen”.

Sådan lød det mange steder i sidste uge, hvor ITD’s trafiksikkerhedskampagne besøgte elever i hele landet. Et element i kampagnen er nemlig, at eleverne via filmproduktion skal formidle den viden, de har fået ved at være med i kampagnen, til andre unge. På den måde kommer det livsvigtige budskab om trafiksikkerhed bredere ud, og budskabet lever længere.

Den bedste film fra hver skole går videre i en landsdækkende konkurrence. Den film, der får flest stemmer i Danmark, vinder is til hele skolen. Så hvilken film er bedst…?

Eleverne bliver blandt andet undervist i, hvordan de undgår at havne i en højresvingsulykke, og de kommer ligeledes op i lastbilerne, som holder ude i skolegården, for med egne øjne at opleve den kritiske zone, som er foran højre fordæk. Elementer som også ses i videoerne.

Hvem skal vinde?
Gå ind på https://hmit.nu/konkurrence og stem på den film, som bedst formidler et sikkert trafikbudskab. Brug din telefon til afstemningen, da afstemningen er IP-adresse-begrænset. Konkurrencen lukker onsdag den 8. september kl. 12.00.

Linket må meget gerne deles. På konkurrencesiden giver Brian Lykke, som er moderator på Hovedet med i trafikken, også en hilsen nederst på siden.

Se TV2’s indslag om kampagnen
Rundt om i landet har medierne været med til at sætte fokus på kampagnen, så det livsvigtige budskab kommer længere ud.

Her er mulighed for at se indslaget fra TV2 Fyn i Munkebo og fra TV2 Midtvest i Ringkøbing. Indslaget fra Ringkøbing starter ca. 9 minutter inde i udsendelsen.

 

Hovedet med i trafikken er støttet af FDE Fonden. Læs mere.

 

SENESTE ITD NYT
torsdag 05. november 2026

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret?

Nylige cyberangreb mod køle- og frysesystemer flere steder i Europa har skabt opmærksomhed om risikoen for virksomheder, der opbevarer og transporterer temperaturfølsomme fødevarer. Angrebene kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden. Vi opfordrer derfor til, at du gennemgår sikkerheden i virksomhedens kølesystemer.

Cyberangreb mod kølesystemer – er din virksomhed sikret? >
torsdag 05. november 2026

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner

ITD’s medlemmer modtager i øjeblikket store mængder vejafgiftsbøder. Organisationens juridiske afdeling får nogle dage op mod 100 bøder ind til behandling, og over 95 procent lyder på den højeste sats. Det understreger behovet for at ændre bødemodellen, siger administrerende direktør Stefan K. Schou.

Vejafgiftsbøder vælter ind: Over 95 procent er på 9.000 kroner >
mandag 02. november 2026

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde

Verdenssituationen, dansk politik og transportbranchens egne udfordringer var på programmet, da ITD lørdag samlede mere end 100 branchefolk til Åbent Vognmandsmøde hos Scania i Ishøj.

ITD samlede den sjællandske transportbranche til endnu et velbesøgt Åbent Vognmandsmøde >