tirsdag 24. september 2024 10:40

Afskaffelse af krav om registrering af chauffører som sekundær bruger

Før sommeren ændrede Skatteministeriet Registreringsbekendtgørelsen, så arbejdstager, som rådede over køretøjet i mindst 30 dage, skulle registreres som bruger på køretøjet, hvis køretøjet var forbeholdt den pågældende. Efter blandt andet at International Transport Danmark har gjort opmærksom på de uheldige konsekvenser ved dette, har Skatteministeriet sendt en ændring i høring, som afskaffer dette krav.

Det senest indførte krav betød blandt andet, at lastbiler, der alene blev benyttet af en enkelt chauffør, skulle have denne chauffør registreret som sekundær bruger. Udover det administrative arbejde, dette skabte , medførte det også, at chaufføren risikerede at hænge på diverse afgifter for køretøjet.

International Transport Danmark tog derfor kontakt til Skatteministeren for at gøre opmærksom på dette problem.

Skatteministeriet har i dag udsendt et forslag til en ny bekendtgørelse, som afskaffer dette krav. Efter dette forslag skal en arbejdstager ikke registreres som bruger på køretøjet, medmindre den pågældende også beskattes efter reglerne om fri bil efter Ligningsloven. Det vil sige, at ansatte chauffører ikke længere skal registreres som sekundære brugere.

For indehavere af personligt ejede virksomheder, eksempelvis selvkørende vognmænd, har International Transport Danmark fra Skattemyndighederne også fået oplyst, at indehaveren ikke selvstændigt behøver at blive registreret som bruger på køretøjet, da der juridisk er sammenfald med virksomheden.

International Transport Danmark er positiv over for, at det unødvendige administrative krav nu ser ud til at blive afskaffet, og er glad for, at skattemyndighederne har taget vores bekymringer og input til efterretning. Det viser vigtigheden af en dialog mellem erhvervet og myndighederne for at sikre, at der ikke bliver indført unødvendige administrative krav.

SENESTE ITD NYT
fredag 30. oktober 2026

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia

Fra i dag, den 30. oktober, til den 9. november gælder der på udvalgte tidspunkter kørselsrestriktioner for lastbiler over 12 ton på A2 Hemus mellem Sofia og Botevgrad. Restriktionerne skyldes akut reparationsarbejde i Topli Dol-tunnelen.

Bulgarien: Midlertidige kørselsrestriktioner på A2 ved Sofia >
torsdag 29. oktober 2026

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene?

Transportbranchen mærker også konsekvenserne af landbrugets usikre fremtid. I det nye afsnit af Vognmanden fortæller Rasmus De Klerk Jørgensen fra HV-Transport om, hvad der er på spil for danske vognmænd og livet i landdistrikterne.

Vognmanden: Hvad betyder usikkerheden i landbruget for vognmændene? >
torsdag 29. oktober 2026

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november

Fra den 2. november 2026 ændrer Toldstyrelsen kontaktvejene til Kundecentret for spørgsmål om told og toldsystemer. Fremover kan du benytte en ny kontaktformular til skriftlige henvendelser, mens telefoniske henvendelser samles på ét nummer.

Nye kontaktveje til Toldstyrelsens Kundecenter fra 2. november >