fredag 15. maj 2020 10:59

ITD: 25-timers regel skal bestå, men vi skal have løst det grundlæggende problem med mangel på rastepladser

Reglen om maksimalt 25-timers parkering på de danske rastepladser strider mod den fri bevægelighed for tjenesteydelse, siger EU-Kommissionen i en advarsel til Danmark. ITD ønsker 25-timers reglen bevaret, men efterlyser stadig politisk handling og reelle løsninger på det store problem med mangel på rastepladser

Manglen på parkeringspladser til lastbiler langs de danske motor- og landeveje er massiv og udgør et problem for overholdelsen af de lovpligtige køre- og hviletidsbestemmelser. Siden indførelsen af en 25-timers parkeringsregel og det dertil hørende øgede kontroltryk på rastepladserne er situationen blevet yderligere forværret.  ITD har sammen med organisationerne DI Transport, 3F, DTL, SLD, Danske Speditører og Dansk Erhverv tidligere opfordret transportministeren til at rette op på situationen uden resultat. Nu tvinger en såkaldt ”begrundet henvendelse” fra EU-Kommissionen ministeren til at forholde sig til problemerne.

 

 

- Vi mener, at Danmark skal arbejde for at bevare 25-timers reglen, men vi savner i det hele taget politisk handling i forhold til for alvor at løse problemstillingen omkring manglende rastepladser. ITD har i samarbejde med andre organisationer flere gange rettet henvendelse til Transportministeriet med henblik på at gøre opmærksom på de alvorlige problemer med at finde lovlige og egnede parkeringspladser på rastepladserne. Hidtil er intet dog sket, siger ITD's formand, Christian Sørensen Madsen

 

ITD opfordrer transportministeren til hurtigst muligt at få udvidet kapaciteten på danske rastepladser, hvilket blandt andet kan ske nemt og billigt ved at udnytte den eksisterende plads bedre, indtil en reel udvidelse af arealerne kan gennemføres.

 

- Transportministeren må tage problemet med mangel på rastepladser alvorligt. For ITD er der ingen tvivl om, at svaret i det lange løb er flere rastepladser. Her og nu er der dog brug for, at udnyttelsen af parkeringsarealerne hurtigst muligt optimeres, så der opmærkes flere båse. Der er hårdt brug for flere rastepladser, og behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladserne bliver kun større, siger Christian Sørensen Madsen.

SENESTE ITD NYT
mandag 21. september 2026

Deltag i webinar om emballageforordningens krav

Den 30. september 2026 holder Energistyrelsen et webinar om emballageforordningen med fokus på virksomhedernes forskellige roller og de krav, der følger med dem.

Deltag i webinar om emballageforordningens krav >
mandag 21. september 2026

Tilmeld dig informationsmøde om nyt EU-håndteringsgebyr

Toldstyrelsen holder den 28. september et online informationsmøde om det kommende EU-håndteringsgebyr på e-handelsvarer fra lande uden for EU. Mødet henvender sig særligt til transportvirksomheder, og fristen for tilmelding er den 25. september.

Tilmeld dig informationsmøde om nyt EU-håndteringsgebyr >
mandag 21. september 2026

Storbritannien skærper kontrollen med ENS-angivelser

UK Border Force har skærpet kontrollen med ENS-angivelser for transporter fra EU til Storbritannien. Eventuelle fejl bør rettes senest den 30. september 2026.

Storbritannien skærper kontrollen med ENS-angivelser >