lørdag 14. marts 2020 08:31

ITD: Ophæv forbuddet mod hvil i førerhuset midlertidigt på grund af corona-situationen

For at reducere coronasmitte-risikoen og for at sikre en menneskelig behandling af lastbilchaufførerne opfordrer ITD nu til, at transportministeren ophæver forbuddet mod hvil i førerhuset foreløbigt i de kommende 10 dage.

- Vi har lige nu mange udenlandske biler og chauffører i Danmark, der er fanget her i den aktuelle vanskelige situation. På grund af forbuddet mod hvil i førerhuset tvinges de nu til at opholde sig på hoteller, moteller og lignende – selv om det sikreste for dem og deres omgivelser vil være, at de opholder sig mest muligt i deres lastbil, siger ITD's administrerende direktør, Carina Christensen.

 

- Alle ved, at vi lige nu står i en nødsituation, og man kan med rette spørge, om det er menneskeligt at tvinge udenlandske chauffører til at forlade deres lastbiler for at afholde deres hvil med risiko for smitte. Vi opfordrer til, at transportministeren omgående ophæver forbuddet mod hvil i førerhuset foreløbig i de kommende 10 dage i tråd med de øvrige lempelser, der er meldt ud fredag, siger Carina Christensen.

 

ITD mener, at hele Europa bør følge trop.

 

- Det er helt afgørende at holde forsyningskæder til vejtransport og mobilitetsnet åbne for at hjælpe os alle med at tackle coronapandemien i den kommende tid. For at gøre dette må vi selvfølgelig beskytte og passe på de chauffører og virksomheder, der er rygraden i vejtransport, mest muligt, så vigtige varer altid kan komme frem. At forlange at chaufføren skal forlade lastbilen strider mod sundhedsmyndighedernes anbefaling, der netop er at begrænse kontakt, siger Carina Christensen.

 

At hvilet skal afholdes i førerhuset under de nuværende omstændigheder flugter heller ikke med de vedtagne initiativer fra transportministeriet. Efter de fremlagte initiativer ser man netop bort fra kravet om afholdelse af både det reducerede og det regulære ugentlige hvil. Det giver her ikke mening, at en chauffør, der alligevel holder et regulært ugentligt hvil for eksempelvis at vente på gods, skal holde hvilet i køretøjet, når andre chauffører kan undlade helt at holde hvilet. Resultatet vil være, at chaufføren tvinges til unødvendigt at afbryde et hvil, eller alternativt overnatte på et fremmed opholdssted med de risici for smitte, som det medfører. Der må her kunne fraviges fra forbuddet mod ophold i køretøjet i de ekstraordinære omstændigheder vi står i – så længe det er for en kortere periode.

SENESTE ITD NYT
mandag 19. oktober 2026

Tyskland vil ophæve kørselsforbud på regionale helligdage

Den tyske regering vil afskaffe kørselsforbuddet for lastbiler på tre regionale helligdage. Ændringen er dog endnu ikke trådt i kraft, og derfor skal du fortsat være opmærksom på de gældende kørselsforbud.

Tyskland vil ophæve kørselsforbud på regionale helligdage >
torsdag 15. oktober 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor

Motorvej A7 spærres i retning mod Hamborg: Det sydgående spor spærres mellem frakørsel Flensburg/Harrislee (2) og frakørsel Flensburg (3) fra den 2. november til den 13. november 2026

Tyskland, A7: Spærring af sydgående spor >
onsdag 14. oktober 2026

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik

Verden forandrer sig, dansk politik flytter sig, og transportbranchens fremtid bliver sværere at forudsige. På Åbent Vognmandsmøde får du skarpe perspektiver på udviklingen og mulighed for selv at bringe dine spørgsmål ind i den transportpolitiske debat. Tilmeld dig her.

Åbent Vognmandsmøde 2026: Fra verdenssituationen til transportpolitik >