Kom godt i gang med GDPR
Kom godt i gang med GDPR som dataansvarlig:
1. Skab overblik med en intern fortegnelse
Skab overblik over de personoplysninger I behandler (hvem, hvad, behandlingsgrundlag, opbevaring, sletning og evt. videregivelse). Gennemgå alle funktioner, fx HR, salg og marketing, bogholderi, kørselsafdeling, it, herunder servere, it-systemer, mobile enheder, hvor I behandler personoplysninger. Baseret på jeres gennemgang skal I udarbejde en intern fortegnelse over jeres behandlingsaktiviteter.
2. Når du deler personoplysninger
Er der skriftlige databehandleraftaler på plads?
3. Oplys om at du deler personoplysninger
Som dataansvarlig er din virksomhed underlagt oplysningspligt.
4. Pas godt på de personoplysninger du behandler
Pas på de personoplysninger I behandler. Vurder om jeres behandling af personoplysninger er forbundet med særlige risici (risikovurdering) og om de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er implementeret.
5. Husk at slette
Husk at slette personoplysninger, når der ikke længere er brug for dem.
6. Indsigtsret (de registreredes rettigheder)
De registrerede har rettigheder. Hav styr på, hvordan I håndterer henvendelser om indsigt, berigtigelse, sletning mv.?
7. Beredskab ved databrud
Har I et beredskab til håndtering og registrering af databrud?
8. Overførsel til tredjelande
I tilfælde af overførsel til tredjelande - er grundlaget herfor i orden?
Sørg for at følge op! God databeskyttelse handler om at skabe og vedligeholde gode vaner. |