fredag 24. marts 2017 15:59

Kaj har travlt med at tale om lægehjælp til chauffører

Kaj Schmidt arbejder på at få DocStop op at køre i Danmark, så danske og udenlandske chauffører kan få lægehjælp, når de kører i Danmark. Efter planen åbner DocStop i foråret.

Det står ikke bøjet i neon, og der er heller ikke sat et stort skilt op. Men budskabet fra Kaj Schmidt om DocStop er også godt, så derfor har messegæster allerede fundet frem til ham på ITD’s stand under Transportmessen i Herning.

 

- Det har været helt overvældende, og jeg snakkede med mange mennesker i går, fortæller Kaj Schmidt.

 

Budskabet fra Kaj Schmidt er også et velment ét: Ildsjælen Kaj Schmidt, chauffør hos Nagel Danmark, arbejder nemlig på at sikre bedre lægehjælp til danske og udenlandske chauffører, når de kører i Danmark. I Danmark – ligesom i Tyskland – bliver det med en hotline, hvor kyndigt personale kan hjælpe chaufføren på vej til lægen eller apoteket, hvis han eller hun ikke er helt på toppen.

 

Det budskab ville en gruppe på fem medarbejdere fra Arbejdstilsynet gerne høre meget mere om.

 

- De var meget interesseret i at få mere at vide om hele projektet og spurgte primært ind til de sundhedsmæssige aspekter, fortæller han.

 

Og da fire transportordførere fra Folketinget samt formanden for transportudvalget besøgte ITD torsdag, så gjorde de stop ved Kaj Schmidt og DocStop.

 

- De lyttede også meget interesseret og spurgte om flere ting omkring projektet – herunder blandt andet finansieringen. Og den er heldigvis på plads på grund af mange velvillige sponsorer og så frivillige kræfter, siger Kaj Schmidt.

 

Og så var en journalist fra Der Nordschleswiger forbi for at lave et interview med Kaj Schmidt.

 

DocStop åbner efter planen i løbet af foråret.

 

Vil du også blive klogere på mulighederne og baggrunden for DocStop i Danmark, så kan du møde Kaj Schmidt på ITD’s stand under transportmessen hver dag fra klokken 11 til 13.

 

Du finder ITD i hal J stand 7111.

 

Foto: ITD

SENESTE ITD NYT
torsdag 27. august 2026

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift

Flere danske vognmænd har hundredtusindvis af kroner bundet hos staten efter fejlopkrævninger af kilometerbaseret vejafgift. Nu beder International Transport Danmark (ITD) skatteministeren gribe ind.

Halvandet år uden tilbagebetaling af fejlopkrævet vejafgift >
onsdag 26. august 2026

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel

Færdselsstyrelsen oplyser, at der er ændringer på vej i styrelsens kontrolpraksis for kørsler, der er undtaget fra køre- og hviletidsreglerne. Fra den 1. september 2026 kan du ved en virksomhedskontrol bruge en tro- og loveerklæring i stedet for at indsende al dokumentation for den undtagne kørsel. Du skal dog fortsat kunne dokumentere, at betingelserne for den undtagne kørsel er opfyldt.

Ny kontrolpraksis for køre- og hviletid ved undtaget kørsel >
onsdag 26. august 2026

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden”

I det nye afsnit af ITD’s podcast “Vognmanden” er Moderaternes transportordfører inviteret i studiet til en snak om tre emner, der fylder i vognmandsbranchen: vejafgift, infrastruktur og chaufførmangel.

Moderaternes transportordfører gæster “Vognmanden” >